Arter
Dompap
Andre navne
I familie med finker
Videnskabeligt navn
Pyrrhula pyrrhula
Udseende
Hannen og hunnens hoved er sort, men deres kroppe har forskellige farver. Hannen har en blågrå ryg, en lys rød underside og kinder samt en hvid gump. Hunnen derimod er bedre kamufleret, da hun er mest gråbrun med en lysere underside i en rosagtig grå farve. Længde: 20 cm, Vægt: 26 g
Oprindelse
Dompappen findes overalt i Europa og i de mere tempererede dele af Asien. Den foretrækker skovområder med en tæt bevoksning, som giver god beskyttelse og gode gemmesteder.
Adfærd
Dompappen er en meget vagtsom fugl, der desværre kun sjældent ses. Den største chance for at se en dompap er om vinteren, når den eventuelt besøger dit foderbræt. I modsætning til andre sangfugle er det både hannen og hunnen, der synger.
Føde
Dompappen spiser bær, frø, knopper på træer og vilde planter. Den spiser sjældent insekter. Når den besøger et foderbræt, vil den ofte spise søde druer og bær først.
Særlige kendetegn
Hvor navnet Dompap stammer fra er uvist. Dens engelske navn er ”Bullfinch”, hvilket betyder ”tyre-finke”, og navnet kan være givet til den på grund af halsens tykkelse.
Musvit
Videnskabeligt navn
Parus major
Udseende
Musvitten har en meget iøjnefaldende farve med et citrongult bryst og en grøn og olivengrøn ryg. Hovedet er sort med hvide markeringer på kinderne. En sort stribe løber ned som en slids fra hals til bug. Længde: ca. 14 cm, Vægt: ca. 20 g.
Oprindelse
Musvitten er en udbredt og almindelig art i Europa. Dens naturlige levested er skove og skovområder, men denne tilpasningsdygtige fugl lever også gerne i haver og parker.
Adfærd
Musvitter er monogame yngler, der bliver sammen i en sæson og danner et nyt par hvert år.
De er et hyppigt syn i vores haver, da de er glade for at flytte ind i færdiglavede redekasser.
Føde
Musvitter er altædende. De foretrækker små væsner som insekter og edderkopper, men spiser også gerne bær, frø og knopper. Om sommeren foretrækker de mest dyrebaseret føde, men om vinteren er det mest plantebaseret.
Særlige kendetegn
På engelsk kaldes den ”Great Tit”, altså den store mejse på grund af dens størrelse. Den er med andre ord større end de andre fugle i mejsefamilien.
Rødhals
Videnskabeligt navn
Erithacus rubecula
Udseende
Dens mest særlige egenskab er den orangerøde farve på bryst og ansigt, hvilket har givet den navnet rødhals. Dens andre fejr er gråbrune. Længde: 13 - 14 cm, Vægt: 15 - 18 g.
Oprindelse
Rødhalsen findes overalt i Europa, Lilleasien og Nordafrika. Dens naturlige levested er i skovområder, men i dag er rødhalsen også et almindeligt syn i haver, på kirkegårde og i parkområder.
Adfærd
Rødhalsen er meget territorial. Kun i ynglesæsonen vil hannen og hunnen dele territorium. Denne adfærd ses tydeligt på foderbrættet, hvor rødhalsen vil forsøge at jage alle de andre fugle væk.
Føde
Dens føde består primært af insekter, edderkopper og andet småt kryb. Den vil også gerne spise bær og bløde kerner.
Særlige kendetegn
Når du betragter fuglene på dit foderbræt, vil du opdage, at de er meget mindre vagtsomme end andre fugle, og det vil ofte give dig mulighed for at komme så tæt på, at du kan få et godt kig eller tage et billede af dem.
Solsort
Videnskabeligt navn
Turdus merula
Udseende
Der er tydelig forskel på en han og en hun, hvilket kaldes seksuel dimorfisme. En solsortehan er helt sort med et lyst orangegult næb. Hunnen er brun med en svagt spættet mave. Hunnens næb er næsten lysegult. Ungerne ligner hunnerne, hvilket også gælder ved mange andre fugle. Kropslængde: 24 - 27 cm, Vægt: 70 - 150 g alt afhængig af årstiden.
Oprindelse
En almindelig solsort findes overalt på det europæiske kontinent og også i dele af Asien. Den er også blevet set i Kina. I Australien og New Zealand er solsorten blevet indført af mennesker i nyere tid.
Adfærd
Solsorten er en sand kunstner blandt sangfugle. Den har et medfødt talent for at synge og et stort repertoire af toner. Hver enkelt fugl lærer fra de ældre fugle og er i stand til at tilsætte sine helt egne tonesekvenser i sin sang. Så de er rigtige komponister! I dag kan du sommetider høre moderne lyde som ringetoner fra mobiltelefoner i solsortens sang, fordi fuglene hører og efterligner disse lyde i byerne.
Føde
Solsorten er et altædende dyr, der er utrolig dygtig til at tilpasse sig til den føde, der er tilgængelig. Når den fodrer unger i foråret, jager den insekter og andre små dyr. Når vinteren er ovre, stiger mængden af grønt, og så kommer især frugter, bær og kirsebær på menuen.
Blåmejse
Videnskabeligt navn
cyanistes caeruleus
Udseende
Blåmejsen har et meget smukt udseende og er let at genkende blandt de mange andre mindre iøjnefaldende havefugle. Dens gule mave er tydeligt adskilt fra de blå fjer på hovedet og ryggen, hvilket giver denne mejseart dens navn. Ansigtet er hvidt med en sort linje, der løber fra næbet over øjnene til nakken.
Kropslængde: ca. 14 cm, Vægt: 10-12 g
Oprindelse
Blåmejsen findes overalt i Europa med få undtagelser langt mod nord. De er også hjemmehørende i flere områder i Asien og Nordafrika. Oprindeligt er blåmejsen en skovfugl, og derfor findes de fleste af disse fugle i Europas blandede og løvfældende skove. Blåmejsen lever også tit i parker og haver. Hvis man ønsker at hjælpe den, kan man sætte redekasser op.
Adfærd
Hvis man iagttager og fodrer fugle i haven, vil man ofte se en blåmejse. Blåmejsen er særlig dygtig til at finde foder. De hænger ofte på hovedet, når de søger efter insekter på tynde grene eller pikker i en mejsebold.
Føde
En blåmejses hovedføde består mest af små insekter, som er vigtig del af foderet især i ynglesæsonen. Når det på visse tidspunkter af året er knapt med insekter, erstattes det af plantebaseret føde, som for eksempel bær og frø fra en række forskellige planter.
Skovspurv
Videnskabeligt navn
Passer montanus
Udseende
Skovspurven ligner en spurv, men den er mere spinkel og mindre. En han og en huns fjerdragt er normalt ikke forskellig fra hinanden. De har begge brunt hoved med en sort kindplet. Omkring halsen er der en ring af lyse fjer. Kinderne er også lyse med en mørk plet. Brystet changerer mellem lysebrun og grå, og ryggen er brun med sorte striber. Alt taget i betragtning så er skovspurven ikke en særlig iøjnefaldende fugl, og den har en god kamuflering.
Kropslængde: Ca. 14 cm, Vægt: 20 - 24 g
Oprindelse
Skovspurven er hjemmehørende i store dele af Europa og Asien på nær langt mod nord og i sydvest Asien herunder Indien. Med hjælp fra mennesker har skovspurven også fundet vej til Amerika og Australien, hvor den også har spredt sig bredt.
Adfærd
Udenfor yngletiden lever skovspurven sammen i grupper, der kan være ret store. Den ellers ret lille og ikke særlig iøjefaldende fugl bliver virkelig synlig i en stor gruppe. I ynglesæsonen holder skovspurvepar sig for sig selv, og de danner ofte par for livstid.
Føde
Skovspurve lever stort set af frø fra forskellige græsser og urter. De kan også godt lide at stjæle frø fra marker. Kun når de fodrer unger, jagter forældrene insekter.
Vejledning
Fodring af havens fugle er mere vigtigt end nogensinde
Flere og flere bygninger, monokulture i vores haver, brug af sprøjtemidler og klimaforandringer gør det mere svært for vilde fugle at finde nok føde. Ved at give dem ekstra foder specielt lavet til havens fugle hjælper du med at genoprette balancen, og du bliver belønnet med en række farverige gæster i din have.
Efterår & vinter
Tiden mellem slutningen af september og starten af april er ufrugtbar og farlig for havens fugle, også selvom vinteren er mild, og jorden ikke er dækket af sne. Dagene er meget kortere i vintermånederne, hvilket giver fuglene mindre tid til at få dækket deres daglige energibehov. Og for at gøre tingene værre så er det nærmest umuligt at finde insekter, edderkobber eller larver på denne tid af året, da mange haver i dag har eksotiske prydplanter og buske, som ikke bærer bær eller frugter. Derfor bliver vildtlevende fugles naturlige fødekilder hurtigt udtømt.
Stigning i gennemsnitstemperaturen og byernes mikroklima har også indflydelse på fuglenes adfærd. Mange arter trækker ikke længere sydpå om vinteren, og nogle bliver endda på deres sommerterritorium hele året. Et stigende antal fuglearter fra Nordeuropa er også begyndt at tilbringe vinteren hos os. Det betyder at, den samlede bestand af vores naturlige havefugle falder, og de fugle, der overlever, står over for mere kamp om føden i vintermånederne. Hjælp fra os mennesker er mere vigtigt end nogensinde.
Fodring hjælper med at beskytte fuglene
Videnskabelige studier har vist, at hvis man fodrer hele året, hjælper man både med at sikre mange fuglearter, samtidig med man beskytter vilde fugle i naturen. Fodringen erstatter kun, hvad fuglene ikke er i stand til at finde i naturen. Selv under de mest barske og hårde vejrforhold viser studier, at fugle kun optager en lille del af deres samlede daglige føde fra de steder, hvor der fodres. Resten af føden får de via andre naturlige kilder.
At lære børn at beskytte naturen
At fodre havens fugle giver en særlig mulighed for at betragte fuglene på nært hold. Og glem ikke også at få dine børn involveret! Du kan for eksempel fremhæve, at forskellige fugle spiser med forskellig hastighed. Arter som mejser og spætmejser tager hurtigt lidt af foderet og flyver til en nærliggende gren, hvor de kan nippe til det i ro og fred. Andre arter som for eksempel en dompap er mindre vagtsom og vil med glæde spise på foderbrættet. Når I fodrer og lige så stille betragter de forskellige fuglearter, lærer dine børn i løbet af kort tid at sætte pris på naturen og blive ansvarlige.
Den rigtige måde at fodre
- Du bør altid kun give foder af højkvalitet, som er specielt lavet til havens fugle. Madrester kan for eksempel være farlige for fugle.
- Sæt fuglefoder ud om morgenen og inden skumring. Fugle har brug for meget energi til at klare de lange vinternætter.
- Vælg et godt sted i nærheden af træer, så fuglene kan søge i ly her, hvis de bliver skræmte. Du bør holde øje med buske i nærheden, da katte godt at ligge på lur.
- Fodrepladsen bør være i læ for vind, regn og sne for at forhindre, at fuglefoderet ikke går til spilde.
- På altaner kan en busk bruges som læhegn til fodrepladsen
- Rengør foderbrættet og redekasser jævnligt
- Bliv ved med at fodre med vinterfoder indtil april. Selvom temperaturen tidligt kan blive mildere, vil der stadig ikke være tilstrækkeligt med insekter, frø eller frugt.