Arter
Rosenhovedet dværgpapegøje
Andre navne
Rosa-hovedet dværgpapegøje (som ikke må forveksles med Agapornis fischeri, den rødhovedet dværgpapegøje, som også har et rosenfarvet hoved)
Videnskabeligt navn
Agapornis roseicollis
Udseende
Den vilde Rosenhovedet dværgpapegøje er ca. 15 cm høj og har en lysegrøn krop, rosenrøde kinder og bryst og lyseblå halefjer. I fangenskab er de blevet opdrættet i et antal forskellige farver, der adskiller sig fra de vilde arter, som de fugle med en række grønne mønstre, brogede farver eller den overvejende gule Lutino. Ungfugle kan genkendes på deres mørke næb. Det er ikke let at bestemme kønnet på en dværgpapegøje, men hunnen plejer at være lidt tungere. Nøglen til et harmonisk par afhænger normalt ikke af fuglenes køn, men om hvorvidt fuglene deler gensidig tilknytning eller ej.
Oprindelse
Vestafrika. På sit naturlige levested samles en Rosenhovedet dværgpapegøje ofte i flok i små kolonier omkring vandkilder i tørre områder, som stepper og tørre åbne savanner.
Adfærd
Rosenhovedet dværgpapegøjer er aktive fugle, der har brug for masser af plads til at flyve, klatre og bevæge sig omkring. De er også sociale fugle, der plejer at knytte sig til en enkelt anden fugl, så de bør holdes parvist. Når de først har vænnet sig til hinanden, kommer Rosenhovedet dværgpapegøjer godt ud af det med hinanden, selvom de godt kan være en anelse aggressive mod andre fugle og især mod mindre fugle.
Rødhovedet dværgpapegøje
Andre navne
Den må ikke forveksles med Agapornis roseicollis, som også har et rosenfarvet ansigt.
Videnskabeligt navn
Agapornis fischeri
Udseende
En Rødhovedet dværgpapegøjeer en meget populær stuefugl. I fangenskab er den blevet opdrættet i et antal forskellige farver, der adskiller sig fra de vilde arter, som fugle med hvide og blå varianter eller den overvejende gule Lutino. I dens naturlige form har en Rødhovedet dværgpapegøje en grøn ryg bryst og vinger, et orangefarvet hoved, der bliver mere gyldengul på brystet. En fuldvoksen Rødhovedet dværgpapegøje bliver ca. 14 cm lang. Selvom hunfuglen bliver en lille smule tungere end hannen, er det umuligt at se på fjerdragten alene, om den enkelte fugl er en han eller hun. Gensidig tilknytning mellem fuglene er vigtigere end fuglenes køn, i forhold til om et par bliver harmonisk.
Oprindelse
En Rødhovedet dværgpapegøje stammer fra det nordlige Tanzania. De bor i træer og buske på isolerede områder omgivet af græsarealer. I deres søgen efter føde vil de også spise korn fra landbrugsjord.
Adfærd
Rødhovedet dværgpapegøjer kommer godt ud af det med hinanden, når først de er blevet vænnet til hinanden. De kan godt være en smule aggressive mod andre fugle, især mod mindre fugle. Disse aktive fugle har brug for meget plads til at flyve, klatre og bevæge sig rundt. De er også sociale fugle, der knytter sig til en anden fugl, så de bør holdes i par.
Senegalpapegøje
Videnskabeligt navn
Poicephalus senegalus
Udseende
Voksne fugle har koksgråt hoved og gråt næb, og øjnene ser meget lyse ud på grund af kontrasten. Det meste af kroppen er grønt på nær en gul v-aftegning på maven, der strækker sig til laveste fjer og halen. De er kendt som "monomorf", hvilket betyder at begge køn er identiske i farven. Derfor kan kønnet kun bestemmes ved undersøgelse af en erfaren dyrlæge.
Oprindelse
Vestafrika, Senegal og Gambia. Senegalpapegøjer er fugle, der bor i åbne skov- og savanneområder.
Adfærd
I naturen er en Senegalpapegøje en relativt sky og vagtsom fugl. Som stuefugl er den dog forholdsvis let at tæmme og kan blive mere venlig. Det er kun, når den ruger æg, at den foretrækker at blive ladt alene, og her kan den engang i mellem være aggressiv, hvis den bliver forstyrret. På deres naturlige levesteder lever disse små sociale papegøjer parvis eller i små grupper.
Grå Jaco
Andre navne
Der er to underarter, Congo-afrikanske gråpapegøje (Psittacus erithacus erithacus) og Brunhalet gråpapegøje (Timneh-papegøjen, Psittacus erithacus timneh).
Videnskabeligt navn
Psittacus erithacus
Udseende
Som navnet antyder, består kropsfarven hovedsagelig af forskellige nuancer af pastel eller skiffergrå, selvom halen er lyserød. Denne papegøje bliver op til 35 cm. Den er kendt som "monomorf", hvilket betyder, at begge køn er identiske i farven. Derfor kan kønnet kun bestemmes ved undersøgelse af en dyrlæge.
Oprindelse
Ækvatorial Afrika. Grå Jaco er knyttet til skove, kystnære mangroveskove og de savanneområder, der grænser op hertil. Om dagen søger Grå Jaco efter føde parvis eller i små grupper, og om natten går de sammen i større grupper.
Adfærd
Som alle papegøjer er Grå Jaco meget social og bør ikke holdes alene. Selvom de er ret sky og vagtsomme af natur, er de også nysgerrige og utrolig intelligente, og med en god portion af tålmodighed og forståelse fra ejerens side kan de godt blive tamme. De tricks og opvisninger, som de kan lave, er helt utrolige! De knytter sig ofte til kun en person. Grå Jaco er uden tvivl de mest talentfulde efterlignere af alle papegøjer. De kan imitere og skelne mellem menneskestemmer og endda andre dyrearters lyde.
Særlige kendetegn
Grå Jaco lever længe og kan blive 70 år eller mere.
Stor gultoppet kakadue
Andre navne
Der findes et antal underarter, der lever på mange forskellige levesteder. Forskellene mellem underarterne er hårfine, og det afhænger ofte af størrelsen og små variationer i farve.
Videnskabeligt navn
Cacatua galerita
Udseende
Med dens fulde længde på 50 cm, hvide fjer og en flot gul kam, er Stor gultoppet kakadue et ret imponerende dyr. Kønnet på en Stor gultoppet kakadue kan ikke bestemmes ud fra fjerdragten alene. Hvis man kigger godt efter, kan man ane ganske små forskelle i hannen og hunnens iris farve. Hannen har typisk helt sorte øjne, hvor hunnen har mere rødlige eller brunlige øjne.
Oprindelse
Australien, Tasmanien, Ny Guinea. I naturen lever Stor gultoppet kakaduer parvis eller i små grupper i skovområder eller i kanten af skove. De spiser også korn og frugtafgrøder, og bliver nogle steder betragtet som skadedyr på grund af de skader, som de forårsager.
Adfærd
Kakaduer er intelligente og sensitive fugle, der kræver en del opmærksomhed fra deres ejer på tomandshånd. Deres milde og kærlige temperament gør dem til et populært kæledyr. Stor gultoppet kakaduer er uden tvivl de bedste til vokalindlæring og imitation af alle kakaduer. I nogle tilfælde er de også i stand til at lære små tricks, hvilket fortæller os noget om, at disse fugle må holdes godt beskæftiget. Kakaduer er meget sociale fugle. Hvis de ofte efterlades alene og ikke får nok mental stimulering, bliver de ensomme og kan udvikle adfærdsvanskeligheder. Kakaduen har et meget stærkt næb, som de gerne vil bruge, men det betyder desværre også, at de kan blive ret destruktive. Hvis de får masser af tyggelegetøj og andre egnede objekter i deres bur, burde dette ikke blive et problem.
Blåpandet amazonepapegøje
Andre navne
Også kaldet den Turkisfronterede Amazone, Gulvingede papegøje og Blåfrontede papegøje
Videnskabeligt navn
Amazona aestiva
Udseende
En Blåpandet amazonepapegøje er hovedsagelig en grøn papegøje med blå fjer på panden. De grønne fjer bliver mørkere på kanterne. Denne papegøje har gule områder på hovedet, brystet og på dele af vingerne. Den kan også have røde fjer. Selvom der er ganske få åbenbare forskelle i fjerdragten på de to køn, har hunnen ofte et lidt lysere ansigt, skønt dette ikke en fuldstændig pålidelig indikator. Fuglenes køn kan kun bestemmes med sikkerhed ved undersøgelse af en dyrlæge.
Oprindelse
Blåpandet amazonepapegøjer findes typisk i Brasilien og Argentinas skovområder, hvor de lever i par eller i små grupper. Om natten finder de føde i større grupper.
Adfærd
Blåpandet amazonepapegøjer er lette at tæmme, selv når de holdes i par. Det er en aktiv, livlig og social fugl, der typisk er monogam med kun en livsledsager. Blåpandet amazonepapegøjer er ret højrøstede og holder af at tygge.
Særlige kendetegn
Hvis den holdes indendørs, kræver den relativt høj luftfugtighed (60 til 70 % er nødvendigt). Og så holder Blåpandet amazonepapegøjer af at bade.
Vejledning
Køb & udstyr
Papegøjer er sociale dyr, og deres tillidsfulde natur er noget af det, der gør dem meget populære.
De nyder regelmæssigt at blive snakket med, og de er legesyge. Før man henter en papegøje hjem, er det er et par ting, som er vigtige at have for øje, så der ikke er noget, der står i vejen for et langt venskab.
Checkliste ved køb af det første udstyr:
- Et stort fuglebur med et vertikalt gitter til klatring
- Pinde af forskellige størrelser til træning af fødderne (Pindene bør være så tykke, at fuglens fod ikke omslutter hele pinden)
- Ubehandlede grene til klatring
- Legetøj der holder din fugl beskæftiget og lavet af materiale, der er egnet til papegøjer
- Vandbad til dagligt bad
- Fuglesand, som SANDY papegøjesand med muslingeskaller med højt mineral indhold
- Foderskål eller en foderautomat med det væsentligste foder, som Vitakraft African eller Amazonian
- Drikkeflaske med frisk drikkevand
- Mineralsten, f.eks. Vita Fit® Mineral Maxi der ekstra mineraler og som plejer dit fugls næb
- Kräcker® frøstænger der plejer dit fugls næb og giver variation
Den rigtige plads til dit fuglebur
Papegøjer elsker selskab og et lyst beskyttet hjørne af stuen vil være det perfekte sted til et fuglebur. Hvis du placerer buret på et forhøjet sted, giver du dine kæledyr mulighed for at observere, hvad der sker omkring dem. Store indendørs eller udendørsvolierer er også ideelle. Nogle fugleelskere etablerer endda et særligt værelse til deres fugle, hvilket er nødvendigt for de store papegøjeracer.
- Fugle er følsomme overfor træk og direkte sollys, så vær opmærksom på ikke at placere dit bur for tæt på et vindue. Stuefugle tåler heller ikke alt for store temperatursvingninger.
- Især køkkener kan være farlige steder (varme kogeplader, opvaskevand, osv.) og anbefales derfor ikke.
- Papegøjer nyder frisk luft. Om sommeren kan du lave en udendørsvoliere på din altan eller i din have. Placer den i skygge og i læ for vinden.
Pleje af dit kæledyr
Fugleburet
Udover det rette foder har papegøjer også brug for det rigtige bur, så de forbliver sunde og glade.
Et fuglebur kan som regel ikke blive for stort. Buret bør faktisk være så rummeligt, at din fugl kan baske med vingerne, klatre og hoppe rundt, i forhold til at sikre at den forbliver sund og i god form. Papegøjer nyder at udføre dristig akrobatik på snoede ubehandlede grene. Deres akrobatiske natur betyder, at du må tilbyde dem en række forskellige klatreaktiviteter i det rummelige bur. Papegøjer er også meget glade for legetøj og kan især godt lide gynger, som også tit bliver deres yndlingssted at hænge ud og slappe af.
Rengøring af dit fuglebur
Du bør udskifte fuglesandet mellem en til to gange om ugen, alt afhængig af hvor mange fugle du har, og hvor stort buret er. Burets bund bør også vaskes af med varmt vand hver uge. Mens du gør dette, bør du også tørre alle pinde og legetøj af med en børste eller en fugtig klud og grundigt rense foderskåle og drikkeflasker med varmt vand.
Buret bør også rengøres grundigt hver måned. Hvilket betyder at skylle hele buret i et badekar eller under en bruser. Du bør dog aldrig bruge stærke husholdningsmidler!
Pudse fjer
Papegøjer pudser grundigt fjer flere gange hver dag. De nyder også et bad i ny og næ. De har som regel ikke brug af hjælp af mennesker til dette.
Pleje af næb
Din papegøje bør altid have adgang til en mineralsten og en stor ubehandlet gren. Papegøjer har brug for at slibe deres næb mod en sten for at holde sig sunde. Vita Fit® Mineral Maxi mineralsten passer perfekt til dette, da den også giver de nødvendige mineraler, sporelementer og naturlig kalk.
Pleje af kløer
Hvis du anbringer ubehandlede grene af en tilpas størrelse i din papegøjes bur, vil den slide kløerne naturligt. Hvis det sker, at kløerne bliver for lange, må de klippes med jævne mellemrum. Din dyrehandler, opdrætter eller dyrlæge vil gerne vise, hvordan dette gøres ordentligt.
Fjerdragt
Papegøjer har brug for et særligt højt niveau af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, når de udskifter fjer. Fjerskifte tilskud til parakitter og papegøjer og ”Feather care” Kräcker® frøstænger er lavet specielt til den tid, hvor papegøjer udskifter fjer og giver din fugl de ekstra næringsstoffer, som den har brug for i denne tid.
Foder
Det perfekte foder
Vildtlevende papegøjer lever hovedsageligt i tropiske eller subtropiske regioner, og de fleste arter kommer fra Sydamerika eller Australien. De fleste papegøjers basis føde indeholder frø og korn fra forskellige planter. De spiser også ofte frugt, grøntsager og forskelligt frisk grønt som græsser og vilde urter. Leveforholdene og især udvalget af de fødevarer, der er tilgængelige, er forskellige fra region til region, og alle fugle har udviklet sig til at overleve på de fødevarer, der er tilgængelige på deres oprindelige levested. Et optimalt foder, der passer til arten, må derfor afspejle fuglens naturlige levested.
Vitakrafts varierede udvalg af foderprodukter er udviklet til at imødekomme papegøjernes særlige kostbehov: Solmodne frø af høj kvalitet fra fuglenes naturlige levesteder suppleret med vitale næringsstoffer og andre gavnlige ingredienser sikrer et optimalt artsbestemt foder, der giver et langt og sundt liv.
Typer af foder
Hovedfoder
Et hovedfoder som Premium Menu dækker din papegøjes basale ernæringskrav.
Kräcker®
De velsmagende Kräcker® frøstænger har mange forskellige funktioner. Fuglene skal arbejde for at få føden ligesom i naturen, hvilket hjælper med at forebygge kedsomhed og er en naturlig måde at beskæftige din fugl. Når papegøjen hakker i en frøstang, er det også med til at holde dens næb sundt.
Naturlige Snacks
VITA NATURE®. Velsmagende godbidder der tager højde for din fugls naturlige instinkter, som for eksempel at pikke frø fra naturlige hirsepinde.
Godbidder
Snacks, som Bisquiti giver variation og kan bruges som belønning og hjælper med at tæmme dit kæledyr og skabe bånd.
Kosttilskud
Kosttilskud til kæledyr, som Vita Fit® Mineral Maxi eller Vita Fit® Multivitamin styrker din fugl og fremmer dens velbefindende. De imødekommer de specifikke ernæringsbehov, der kan opstå i bestemte livsfaser, f.eks. i perioder med vækst, efter sygdom eller når de lægger æg. De kan også være gavnlige for særdeles aktive dyr.
Tips ved fodring:
- Fjern tomme frøskaller fra foderskålen eller foderdispenseren hver dag og fyld den op med frisk foder
- Kräcker® frøstænger kan placeres i din fugls bur, så den kan hakke og pikke i dem. Dette er en naturlig måde at holde din fugl beskæftiget og motionere dets næb
- Giv varieret foder
- Sørg for frisk drikkevand hver dag
- Giv frisk frugt og grønt hver dag
Adfærd & tilvænning
Adfærd
Papegøjer er en af de mest intelligente og højtudviklede fugle. Jo mere opmærksomhed du giver dem, jo mere tillidsfulde bliver de. Hvis du giver dig god tid til at forstå din papegøjes behov og imødekommer dem i overensstemmelse hermed, vil du snart opleve et tæt venskab.
Et nyt familiemedlem
I løbet af de første par dage har papegøjen brug for lidt ro til at falde godt til rette i dens nye omgivelser. Da du bør forstyrre den så lidt som muligt, kan du sikre at fugleburet er sat korrekt op på forhånd. Når først papegøjen er flyttet ind, kan du opholde dig i nærheden og snakke til den med en rolig stemme. Det er dog bedst at lade din papegøje være helt alene i mindst en dag.
Ved at observere din papegøjes bevægelser, kan du fornemme, om den føler sig hjemme. Når en papegøje er faldet godt til rette, vil den begynde at nippe til lidt af kornet i foderskålen eller begynde at pudse sine fjer.
Papegøjer er sociale dyr, der bør holdes parvis eller med andre af deres art. Fugle, der ikke i allerede kender hinanden, har brug for lidt tid til at lære hinanden at kende. Du må her være tålmodig, da det i sidste ende er papegøjens beslutning, om den accepterer dens partner eller ej.
Sådan gør du din papegøje tam
Din nye samlever falder til efter ca. en uge. Det er nu et godt tidspunkt at begynde med at gøre den fortrolig med et menneskes hånd. Dette gøres bedst med en godbid, såsom en Kräcker® frøstang. Hold godbidden frem inde i buret og tal til papegøjen i en opmuntrende tone. Den vil typisk nærme sig din hånd efter et kort stykke tid og begynde at nippe til godbidden. Hvis du ofte gentager denne handling, vil din fugl forbinde din hånd med noget positivt, som for eksempel en godbid.
Træning
Nogle papegøjearter efterligner lydene fra deres omgivelser og partnere. Selvom denne naturlige adfærd ses særligt hos grå papegøjer, kan andre arter som for eksempel ara, kakaduer, amazonpapegøjer og lori også lære at snakke ret godt. Hvis du gerne vil lære dine papegøje visse ord eller korte sætninger, må det gentages dagligt. Papegøjer er især opmærksomme og lærenemme om eftermiddagen, og de bliver ofte ”snaksaglige” af sig selv på dette tidspunkt. En papegøje, der er opmærksom, sætter hovedet på skrå og ser ud til at lytte interesseret. Det tager typisk lang tid, før en papegøje siger sit første ord, og det vil ofte være, når du mindst forventer det!