Arter
Almindelig rosellaparakit
Alternative navne
Der findes også to anerkendte underarter af Almindelig rosallaparakit, den Gyldne mantle (Platycercus eximius cecilae) og den Tasmaniske race (Platycercus eximius diemenesis). Navnet Rosella henviser til det sted, hvor europæere så denne farverige fugl for første gang.
Videnskabeligt navn
Platycercus eximius
Udseende
Den 30 cm høje Almindelig rosellaparakit er meget bemærkelsesværdig på grund af dens farverige fjerdragt. Den har et kraftigt rødt ansigt og bryst, er gul på den nederste del af brystet og har grønne, blå og sorte fjer. Den er også blevet opdrættet i andre farvemutationer som hvid-vinget, pastel og lutino. Det er ret svært at afgøre kønnet på fuglen, men hannens fjerdragt er en smule lysere end hunnens. Hunnen er en anelse mindre end hannen, og hunnens farver er lidt mørkere.
Oprindelse
Det sydøstlige Australien. Almindelig rosellaparakitter lever på åbne savanner, der har få træer og let skovbevoksning.
Adfærd
Almindelig rosellaparakitter er livlige og sociale dyr, der holdes bedst i par af modsat køn. Hannerne er mere aggressive overfor hinanden og kan også udvise aggressiv adfærd overfor andre arter, så det anbefales derfor ikke at holde fuglene med andre fugle i en voliere. Almindelig rosellaparakitter er meget aktive og holdes bedst i store voliere, der giver dem mulighed for at flyve frit omkring. De har en behagelig melodiøs stemme, men kan til tider blive ret larmende, især hvis de forskrækkes.
Særlige kendetegn
Som allerede nævnt er det bedst ikke at blande Almindelig rosellaparakitter med andre fugle. Almindelig rosellaparakitter kommer ikke godt ud af det med andre fugle. De kan også være ret selektive, når de skal vælge en partner. Når et par skal lære hinanden at kende, bør man derfor gå langsomt til værks.
Pennant parakit
Andre navne
Også kendt som Crimson Rosella. Der er flere underarter af denne papegøje, herunder Grøn Rosella (som også er kendt som den tasmaniske Rosella) og den nordlige Rosella. Ligesom andre afarter der opdrættes i fangenskab, er disse underarter forskellige i farve, men ellers er der ikke forskel på, hvordan de fodres eller holdes.
Videnskabeligt navn
Platycercus elegans
Udseende
Pennant parakti er en mellemstor papegøje, der er 36 cm høj. Den har en særdeles smuk blodrød fjerdragt med blå kinder og sortflossede og blå vinger og en overvejende blå hale med røde markeringer på halen og vingerne. Udover de farvekombinationer der ses i naturen, er der i fugleopdræt også skabt en række afarter, hvoraf den blå Pennant parakit uden tvivl er den mest populære. For et utrænet øje kan kønnene nærmest ikke skelnes fra hinanden, men hunnen har plejer at være lidt mindre end hannen.
Oprindelse
Det sydlige og østlige Australien. I naturen lever de almindeligvis i åbne skovområder.
Adfærd
Pennant Rosella er livlige og sociale fugle, der nyder at samle føde på jorden. I naturen holder Pennant Rosella sammen parvis, i små grupper og i fodringsgrupper. I parringssæsonen vil hanfuglene ikke samles i grupper og vil kun samle føde med deres mage. Voksne hanner kan også være ret aggressive overfor hinanden, især i og omkring parringsæsonen. Det er derfor bedst at holde par af modsat køn, især da de også ofte udviser aggressive adfærd overfor andre arter. Hvis du har en tilstrækkelig stor voliere, kan de dog holdes sammen med nogle få andre nærtbeslægtede fugle, som de ikke vil betragte som konkurrence.
Nymfeparakit
Videnskabeligt navn
Nymphicus hollandicus
Udseende
En voksen vildtlevende Nymfeparakit er grå med et gult ansigt, kraftige orange pletter på hver kind og fremtrædende hvide striber på yderkanten af begge vinger. En han er ret let at skelne fra en hun, da de har lysegule og orange farver på ansigtet. Hunnens ansigtsfarver er generelt mere mørke med mere gråt på både ansigtet og brystet. Hunnen har også horisontale gule striber eller streger på undersiden af halefjerene. Disse forskelle bliver synlige i mange af de farvemutationer, der skabes i fugleopdræt. Bemærk at alle kyllinger og ungfugle er fænotype hunner, hvilket betyder, at de er stort set umulige at skelne fra hinanden.
Oprindelse
Nymfeparakit, også kendt som Quarrion og Weiro, er en papegøjeart, der har hjemme i den indre australske ødemark. De foretrækker de australske vådområder, kratområder og kratskov. Nymfeparakitter er i en vis udstrækning nomader. Det betyder, at de bevæger sig over store distancer i flok i søgen efter gode ynglesteder og områder med egnede huller til at bygge rede.
Adfærd
Hvis Nymfeparakitten får masser af opmærksomhed, kan de blive ret tamme og udvikle et tæt bånd til deres ejer. Selvom de er nysgerrige, er de også meget vagtsomme overfor nye ting. Nymfeparakitter er aktive fugle, der elsker at flyve rundt. De er også rigtig gode til at klatre. De er meget sociale fugle, der i naturen lever i par eller i flokke, alt afhængig af årstiden. Det anbefales derfor, at tamme Nymfeparakitter ikke holdes alene. Ligesom mange papegøjer og parakitter har de et særligt talent til at imitere lyde, men de er ikke helt så dygtige til at efterligne menneskers tale. Det er mere sandsynligt, at de lærer at fløjte melodiøse melodier. Nymfeparakitter kan undertiden være temmelig støjende. Det sker dog sjældent, og når det sker, er det ofte kortvarigt og ret melodiøst og underholdende snarere end larmende.
Vejledning til parakitter
Køb & udstyr
Parakitter er sociale fugle, og deres tillidsfulde natur er bare en af de egenskaber, der gør dem så populære. De nyder jævnligt at blive talt med, og de har en legesyg indstilling. Inden du tager en parakit med hjem, er der dog et par ting, som du bør overveje, så der ikke er noget, der kommer i vejen for et langt venskab.
Checkliste ved køb af det første udstyr:
- Et stort fuglebur med et vertikalt gitter til klatring
- Pinde af forskellige størrelser til træning af fødderne (Pindene bør være så tykke, at fuglens fod ikke omslutter hele pinden)
- Ubehandlede grene til klatring
- Legetøj til at holde din fugl beskæftiget
- Vandbad til dagligt bad
- Fuglesand, som SANDY med kalciumkarbonat og andre vigtige mineraler
- Foderskål eller en automatisk foderbeholder med det væsentligste foder, som for eksempel Vitakraft Australian
- Drikkeflaske med frisk drikkevand
- Mineralsten, f.eks. Vita Fit® Mineral Maxi der ekstra mineraler og som plejer fuglens næb
- Kräcker® frøstænger der plejer fuglens næb og giver variation
Den rigtige plads til dit fuglebur
Fugle elsker selskab, og et lyst hjørne i stuen, hvor der i læ for vinden, er en rigtig god plads til et fuglebur. Hvis du placerer buret højt, har dine fugle mulighed for at følge med i, hvad der sker omkring dem. Store indendørs eller udendørsvoliere er også ideelle.
- Fugle er følsomme overfor træk og direkte sollys, så pas på at du ikke placerer buret for tæt på et vindue. Tamme fugle kan heller ikke tåle alt for store temperatursvingninger.
- Køkkener kan især være farlige steder på grund af varme kogeplader, giftige rengøringsmidler osv.
- Parakitter nyder frisk luft. Om sommeren kan du lave en udendørsvoliere på din altan eller i din have. Placer den i skygge og i læ for vinden.
Pleje af dit kæledyr
Fugleburet
Udover den rette kost har parakitter også brug for det rigtige bur, så de forbliver sunde og glade.
Et fuglebur kan som regel ikke blive for stort. Buret bør faktisk være så rummeligt, at dine fugle kan flyve, klatre og hoppe rundt, så de forbliver sunde og i god form. Parakitter nyder at udføre dristig akrobatik på snoede ubehandlede grene. Dens akrobatiske natur betyder, at du må tilbyde den en række forskellige klatreaktiviteter i det rummelige bur. Parakitter er også meget glade for legetøj og kan især godt lide gynger, som også tit bliver deres yndlingssted at hænge ud og slappe af.
Rengøring af dit fuglebur
Du bør udskifte fuglesandet mellem en til to gange om ugen, alt afhængig af, hvor mange fugle du har, og hvor stort buret er. Burets bund bør også vaskes af med varmt vand hver uge. Mens du gør dette, bør du også tørre alle pinde og legetøj af med en børste eller en fugtig klud og grundigt rense foderskåle og drikkeflasker med varmt vand.
Buret bør også rengøres grundigt hver måned. Hvilket betyder at skylle hele buret i et badekar eller under en bruser. Du bør dog aldrig bruge stærke husholdningsmidler!
Pudse fjer
Parakitter pudser grundigt fjer flere gange hver dag. De nyder også et bad i ny og næ. De har som regel ikke brug af hjælp af mennesker til dette.
Pleje af næb
Din parakit bør altid have adgang til en mineralsten og en stor ubehandlet gren. De har brug for at slibe deres næb mod en sten for at holde sig sunde. Vita Fit® Mineralsten passer perfekt til dette, da den også giver alle nødvendige mineraler, sporelementer og naturlig kalk.
Pleje af kløer
Hvis du anbringer ubehandlede grene af en tilpas størrelse i din parakits bur, vil den slide dens kløer naturligt. Hvis det sker, at kløerne bliver for lange, må de af og til klippes. Din dyrehandler, opdrætter eller dyrlæge vil gerne vise, hvordan dette gøres ordentligt.
Fjerdragt
Parakitter har brug for et særligt højt niveau af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, når de udskifter fjer. Fjerskiftetilskud til parakitter og papegøjer er eksempelvis ”Feather care” Kräcker® frøstænger, der er lavet specielt til den tid, hvor parakitter udskifter fjer, giver din fugl de ekstra næringsstoffer, som den har brug for i denne tid.
Foder
Det perfekte foder
Betegnelsen ”parakit” anvendes typisk om mindre papegøjearter med lange haler, der primært stammer fra de tropiske og subtropiske områder i Australien og Sydamerika. Den primære føde for de fleste parakitter består af frø og korn. De nyder også at spise andet plantemateriale blandt andet frugter, grøntsager samt frisk grønt som græsser og urter. Levevilkår og føde, der er til rådighed, er forskelligt fra område til område, og vildtlevende fugle har udviklet sig forskelligt til at overleve med den føde, der er tilgængeligt i deres naturlige omgivelser. Uanset hvor de bor, spiser alle parakitter en meget varieret kost. Vitakraft har et mangfoldigt sortiment af foderprodukter, der er udviklet til at imødekomme parakitternes helt særlige foderbehov. Foderprodukterne indeholder blandt andet solmodne frø af høj kvalitet suppleret med vitale næringsstoffer og andre gavnlige ingredienser, der garanterer et optimalt artsbestemt foder og sikrer et langt og sundt liv.
Typer af foder
Hovedfoder
Et hovedfoder som for eksempel Premium Menu dækker din parakits basale ernæringsmæssige behov.
Kräcker®
De velsmagende Kräcker® frøstænger har mange forskellige funktioner. Fuglene skal arbejde for føden ligesom i naturen. Det hjælper også med at forhindre kedsomhed og er en naturlig måde til at beskæftige din fugl. At pikke i frøstangen er også med til at holde din parakits næb sundt.
Natural Snacks
VITA NATURE®. Velsmagende godbidder der tager højde for din fugls naturlige instinkter, som for eksempel at pikke frø fra naturlige hirsepinde.
Godbidder
Snacks som for eksempel Bisquiti® giver variation og kan bruges som belønning og som hjælp til at tæmme dit kæledyr og skabe bånd.
Kosttilskud
Kosttilskud til kæledyr, som Vita Fit® Mineral eller Vita Fit® Multivitamin styrker din fugl og fremmer dens velbefindende. De imødekommer de specifikke ernæringsbehov, der kan opstå i bestemte livsfaser, f.eks. i perioder med vækst, efter sygdom eller når de lægger æg. De kan også være gavnlige for særdeles aktive dyr.
Tips ved fodring
- Fjern tomme frøskaller fra foderskålen eller foderdispenseren hver dag og fyld den op med frisk foder
- Kräcker® frøstænger kan placeres i din parakits bur, så den kan hakke og pikke i dem. Dette er en naturlig måde til at holde din fugl beskæftiget og motionere næbbet
- Giv varieret foder
- Sørg for frisk drikkevand hver dag
- Giv frisk frugt og saftigt grønt
Adfærd & tilvænning
Adfærd
Parakitter er nogle af de mest intelligente og højt udviklende fugle. Jo mere opmærksomhed du giver dem, jo mere tillidsfulde bliver de. Hvis du tager dig tid til at forstå din parakits behov og fodrer dem rigtigt, så vil du snart få et tæt venskab.
Et nyt familiemedlem
I løbet af de første par dage har parakitterne brug for ro og fred, imens de falder til rette i deres nye omgivelser. I forhold til at forstyrre dem så lidt som muligt bør du ordne og indrette fugleburet på forhånd. Når din parakit er flyttet ind, kan du opholde dig i nærheden og tale til den med en blid stemme. Det er dog bedst at lade din parakit være alene i mindst en dag. Hvis du betragter dit kæledyrs bevægelser, vil du let kunne se, hvornår den føler sig hjemme. En parakit, som er faldet til, vil begynde at nippe til lidt frø fra foderskålen eller den vil begynde at pudse sine fjer.
Parakitter er sociale dyr, der bør holdes sammen med andre af deres art. Fugle, der ikke allerede kender hinanden, kræver lidt tid til at blive venner. Du bør holde godt øje med dem i løbet af denne periode.
Sådan tæmmer du din parakit
Dit nye kæledyr falder til efter ca. en uge. Det er nu et godt tidspunkt til at gøre den fortrolig med et menneskes hånd. Dette gøres bedst med en godbid som for eksempel en Kräcker® frøstang. Hold forsigtigt frøstangen frem inde i buret og tal til parakitten i et opmuntrende toneleje. Den vil typisk nærme sig din hånd efter en kort stykke tid og begynde at nippe til godbidden. Hvis du gentager dette regelmæssigt, vil din fugl snart forbinde din hånd med noget positivt, som for eksempel en godbid.
Træning
Nogle parakitarter efterligner lydene fra deres omgivelser og partnere. Selvom denne naturlige adfærd primært ses hos større papegøjer, kan parakitter også lære at snakke ret godt. Hvis du gerne vil lære din parakit visse ord eller korte sætninger, bør du gentage dette dagligt. Parakitter er særligt opmærksomme og lærenemme om eftermiddagen, og de bliver ofte ”snaksaglige” af sig selv på dette tidspunkt. En parakit, der er opmærksom, sætter hovedet på skrå og ser ud til at lytte interesseret. Det tager typisk lang tid før parakitten siger sit først ord, og det vil ofte være, når du mindst venter det! Det samme gør sig gældende, når de skal lære sange eller andre baggrundslyde. Især nymfeparakitter har et naturligt talent til at lære baggrundslyde og integrerer dem ofte i deres egne sange.