Ofte stillede spørgsmål om Parakitter
Parakeet DK
Hvordan bygger jeg et klatretræ?
Et klatretræ udenfor fuglens bur kan hurtigt blive parakittens yndlingssted. Når den flyver, kan det også fungere som et rigtig godt landingssted.
Alt afhængig af den plads der er til rådighed og fuglens størrelse, bør du bruge en stor gren med sidegrene, helst lavet af hårdt træ (som bøg eller eg), da blødt træ alt for hurtigt bliver hakket i stykker. Derefter skal du fastgøre grenen til en stabil bundplade for at undgå, at den vælter. Ved større grene kan en juletræsfod være god. Du vil højst sandsynligt opleve, at fuglen sidder længe på klatretræet, så det er en god ide at stille noget under træet, der kan opsamle afføring. Det kan være en plastik plade eller en gulvbakke, som du også ville bruge til fugleburet. Påfyld denne med fuglesand.
Når du i starten skal vænne fuglen til at bruge træet, kan du placere dets favoritlegetøj eller nogle godbidder eksempelvis Kräcker® eller Vita Nature® naturlig hirse på det nye klatretræ.
Er der sukker i parakitfoder? Er det tilladt?
Vidste du, at de fleste Vitakraft produkter til fugle produceres ved hjælp af sukkerfrie opskrifter?
For objektivt at kunne diskutere sukker og dets vigtighed er det først og fremmest vigtigt at kende til de mange forskellige typer af sukker. De mest almindeligt kendte er frugtsukker, druesukker og laktose. Udover at have forskellig oprindelse har de også forskellige kemiske strukturer.
Sukker er en naturlig del af alle fødevarer, og det er også et naturligt produkt af planters fotosyntese, og alle levende væsner har brug for denne energikilde. Sukkeret konsumeres enten direkte eller bliver frigivet af andre kulhydrater under stofskifte. Parakittens naturlige foder indeholder også en vis del sukker, som for eksempel ses i urter, grøntsager og frugter.
Hvis du af princip gerne vil fodre med sukkerfrie opskrifter, tilbyder Vitakraft et enormt udvalg. Der tilsættes ikke sukker til de fleste Vitakraft produkter, især ikke dem som fodres i større mængder, hvilket er det meste hovedfoder med andre ord.
Hvis sukker tilsættes, hvilket nogle gange er nødvendigt for eksempel af tekniske grunde, er vi særligt opmærksomme på at sikre, at sukkerindholdet/ den samlede mængde holdes lavt og passende. Derudover garanterer vores opskrifter, det råmateriale og de sukkervarianter, som vi bruger, let fordøjelighed.
Hvorfor er varedeklarationen på emballagen nogle gange forskellig fra det, der står på hjemmesiden?
Vi ændrer af og til på varedeklarationerne i overensstemmelse med lovmæssige ændringer af regler eller for at gøre foderet endnu mere velsmagende for dyrene. Disse ændringer betyder naturligvis, at produkternes emballage også skal justeres. Det kan også være, at nye lovmæssige ændringer vedrørende dyrefoder kun gælder varedeklarationen, og at opskriften derfor ikke behøver at blive ændret. I sådanne tilfælde ændrer vi også på produktets emballage.
Når det er nødvendigt, kan vi hurtigt opdatere informationer og ændre billeder online, men det tager længere tid med detailhandlen, og derfor kan man nogle gange i perioder finde både nye og gamle opskrifter samt nye og gamle emballager i butikkerne.
Hvor stort bør mit fuglebur være?
Så stort som muligt! Parakitter er meget livlige og aktive fugle, der er i stand til at bevæge sig over store distancer i naturen. Jo mere plads de har til rådighed, jo bedre.
Nogle fugleejere har endda en udendørsvoliere eller et helt værelse til fuglen, men et stort og egnet bur kan også give fuglen et godt og fint hjem. Størrelsen på buret bør give fuglen mulighed for at flyve korte distancer og indeholde egnet udstyr. Det er for eksempel vigtigt, at der er forskellige pinde af forskellig størrelse. Glem heller ikke, at parakitten dagligt har brug for at flyve frit rundt!
Min parakit er overvægtig, hvad kan jeg gøre?
Alt afhængig af kropslængde og statur vejer en fuldt udvokset parakit mellem 80 og 100g. Du kan se, om fuglen er overvægtig ved forsigtigt at puste på dens brystfjer, så huden bliver synlig. Overvægtige fugle vil have fedaflejringer her, hvilket viser sig i gult. En begrænset evne til at flyve og åndenød kan også være tegn på en overvægtig fugl. Hvis du er i tvivl, kan din dyrlæge vejlede dig i, hvordan du bør administrere dit kæledyrs foder.
En overvægtig parakit bør under ingen omstændigheder udsættes for sultekost. Det kan give sundhedsmæssige problemer. Det er vigtigt at give en alsidig kost, der sammen med hovedfoderet indeholder friske fødevarer.
Energiforbrug er også vigtigt. Jo mere motion dit kæledyr får, jo flere kalorier har den brug for. Desværre kan fugle også komme ind i en ond cirkel, hvor de overvægtige fugle bliver dårligere til at flyve, og derfor har tendens til ikke at flyve så ofte og altså tager på i vægt. Det er derfor vigtigt at tilskynde din fugl til at flyve. Du bør sikre, at der i rummet er passende landingssteder, som ikke kræver for komplicerede flyvermanøvrer. Du kan også arrangere pindene i fugleburet, så der er mulighed for korte flyveture.
Parakitter er sociale dyr, der har brug for andre parakitter i forhold til at sikre deres velbefindende. Hvis de holdes alene, kan de blive sløve. I grupper har de sjældent tendens til overvægt, da de indbyrdes opmuntrer hinanden til at flyve rundt. De større parakitter bør også tilbydes forskellige klatreaktiviteter i eller omkring buret.
Hvilke friske grønne fødevarer kan jeg give min parakit?
Udover frø og korn kan de fleste parakitter også godt lide at spise bestemte friske fødevarer. Hvis de fodres med frugter, grøntsager, vilde planter og græsser, får de en passende variation i foderet.
Alle parakitter har deres egen personlige smag, og når alt kommer til alt, har alle fugle deres egen særlige personlighed. Det er generelt populært at fodre med æbler, bananer, pærer, jordbær, hyben, solbær, mælkebøtter, gulerødder, appelsiner, spinat, stikkelsbær, rønnebær og fuglegræs. Du vil hurtigt opdage, hvad den enkelte fugl bedst kan lide, og herved kan du bruge dens favorit snack, når du skal tæmme den eller tiltrække dens opmærksomhed.
Hvor meget aktivitet har min fugl brug for?
Den vigtigste aktivitet for en parakit er naturligvis flyvning. Stort set alle parakitter er fremragende flyvere, da det i naturen er nødvendigt for at overleve, hvad enten de skal søge efter føde eller undslippe fjender. Når de holdes som kæledyr, kræver de også rigelig med aktivitet, da det kun er på denne måde, at de kan styrke deres muskler og cirkulation. Daglig friflyvning sammen med et afbalanceret og egnet foder er meget vigtigt, når man holder fugle. Buret bør være indrettet på en måde, så fuglene kan flyve kortere ture. Derfor bør burets grene være placeret så langt fra hinanden, at fuglen ikke bare kan hoppe fra gren til gren, men at den må baske med vingerne for at komme videre.
Kan jeg selv forkorte næbet på min parakit?
Overdreven næbvækst kan en gang imellem forekomme hos alle parakitter. Det er bedst at lade en dyrlæge eller en erfaren opdrætter klippe næbet. Ved nogle dyr skal denne procedure dog gentages ofte. Hvis du har mod på selv at gøre dette, bør du søge informationer om, hvordan dette præcist gøres. Ved selv at gøre det skåner du din fugl fra hyppige besøg hos dyrlægen og hermed også fra en del stress.
Derudover kan du tage forskellige forholdsregler, der gør det muligt for fuglen selv at slide og pleje sit næb – ved for eksempel at give den Vita Fit® Mineral med naturlig blæksprutte, eller friske kviste fra for eksempel frugttræer, som fuglen kan pikke i. Du kan også give den lækre, knasende Kräcker® frøstænger, som også er en god måde til at slide næbet naturligt.
Må jeg selv klippe kløerne?
En kælefugls kløer kan undertiden vokse sig for lange. Du bør dog gøre alt, hvad du kan for at undgå, at dette sker. Ved at klatre på pinde, grene og kviste vil kløerne slide sig selv. Det er her vigtigt, at grenene har forskellig diameter.
En erfaren fugleejer kan selv klippe kløerne på deres fugl. Uerfarne bør dog overlade denne opgave til en dyrehandler, opdrætter eller dyrlæge.
Når du klipper kløerne, er det især vigtigt ikke at ødelægge de meget sensitive blodkar. Kun spidsen af kløerne indeholder ikke blod. Klip kløerne diagonalt. Det hjælper fuglen, når den klatrer.
Hvordan holder jeg buret rent og hygiejnisk?
Et nyere parakitbur er let at holde rent med de mange forskellige Vitakraft produkter, der findes.
Først og fremmest bør buret have en gulvbakke af metal eller plastik, da træ absorberer afføringer og kan blive grobund for bakterier. Fuglebure med et bakkesystem er særdeles praktiske, når fugleburet skal rengøres, da man undgår at forstyrre fuglen, og mange fugle er vagtsomme og sky, når der rengøres.
Alt afhængig af størrelsen på buret og antallet af fugle bør du rengøre mindst en gang om ugen. Når dette gøres, bør du skifte fuglesandet, og hvis der er behov for det også rengøre gulvbakken og alle pinde grundigt.
I alle tilfælde bør vandflaske og foderskåle rengøres hyppigere, da der ellers vil komme alger og bakterier i vandet.
Hvordan kan jeg genkende hannen fra hunnen?
Det er ikke altid let at skelne mellem parakitters køn, og ved nogle racer er det kun muligt ved endoskopiske undersøgelser eller genetiske analyser.
Hos almindelige grå parakitter kan markeringerne og farverne hjælpe med at afgøre deres køn. Hannerne har mere lyse pletter på kinderne og en ensfarvet grå eller sort underside. Hunnerne derimod har regelmæssige stribede mønstre på deres.
Nogle gange kan det være let at afgøre kønnet. Det gælder for eksempel Katharinaparakitterne. Her er hannen blågrøn og har et rødt halestykke, hvorimod hunnen er olivengrøn over det hele.
Bør parakitter have lov til at flyve fri rundt?
Parakitter er dygtige flyvere, og de nyder hvert minut, de tilbringer i luften. Alle med en stor voliere behøver ikke at bekymre sig om deres fugle får nok motion. Fugle der holdes i mindre bure, har derimod regelmæssigt brug for at flyve frit rundt.
Inden du lukker din fugl ud, bør du tage visse forholdsregler i hjemmet, som at lukke alle døre og vinduer og sikre, at fuglen ikke har adgang til giftige potteplanter eller pottemuld. På grund af regelmæssig vanding kan potteplanter nemlig godt indeholde skimmel. Især ved de større arter er det særligt vigtigt at være opmærksom på elektriske kabler, da fuglene let kan hakke disse over med deres næb.
Et klatretræ placeret i rummet kan være et rigtigt godt landingssted og vil ofte adsprede fuglen fra mindre gode landingssteder, som for eksempel gardinstænger. Et klatretræ giver også mulighed for at lege og klatre, og det er en god udkigspost.
Hvad får parakitter til at plukke deres fjer?
Fjerplukning kan skyldes mange ret forskellige årsager. Emnet er meget komplekst, så vi kommer kun omkring et par grunde her.
I første omgang bør du kontakte din dyrlæge og få ham eller hende til at undersøge din fugl for fysiske sygdomme. Herefter er det vigtigt at gennemgå fuglens foder i forhold til at udelukke, om fuglen er i underskud af et eller andet. Du skal sikre, at din fugl spiser tilstrækkelige mængder af mineraler, aminosyrer og vitaminer. Du kan bruge Vitakrafts produkter til at sammensætte et afbalanceret foder. For at fremme genvæksten af fjer kan du give fuglen produkter, som indeholder fjerskiftetilskud eksempelvis ”Feather care” Kräcker® frøstænger.
Hvis fuglen ikke har nogle fysiske sygdomme, kan problemet skyldes adfærdsforstyrrelser. Grunden til dette kan dog være meget svært at fastslå. Det kan ofte skyldes kedsomhed eller ensomhed. Den bedste medicin er at holde fuglen med selskab af en fugl af samme art, da fugle, der holdes alene, ofte plukker deres fjer ud.
Hvordan kan jeg få min nye fugl til at vænne sig til mig?
Alle parakitter har deres egen personlighed, så det er forskelligt fra fugl til fugl, hvordan de vænner sig til mennesker. Det er vigtigt ikke at presse den nye fugl men i stedet at give den lidt ro, især i dens tilvænningsperiode. Herefter bør du gradvist give din fugl mere opmærksomhed for hver dag, der går. Det er vigtigt, at du går roligt til værks, da nogle fugle ikke bryder sig om, når man trænger sig på. Du bliver derfor nødt til at være lidt tilbageholden.
Det kan også være hjælpsomt at friste dem med en godbid, som for eksempel Kräcker® frøstænger, som du kan tilbyde dem i hånden. Hvis denne "gave" bliver accepteret, vil isen typisk være brudt.
Hvordan lever parakitter i naturen?
Parakitter findes stort set i hele Australien, de undgår kun vådområder. Deres naturlige levested er åbne græsarealer, og græsfrø er også blandt deres vigtigste føde.
Det meste af året bevæger parakitter sig tværs over landet i store grupper. Kun når de ruger, bosætter disse nomadiske fugle sig for en kort periode. De holder sig tæt sammen i flokke og holder kontakten med hinanden gennem deres kald. Det er meget fordelagtigt for dem at leve i flok, da de herved er i langt større sikkerhed mod rovdyr. Rovdyr går nemlig efter individuelle fugle snarere end en enkelt fugl i en flok. Af natur er en parakit et meget socialt dyr, og selvom om det bliver passet af mennesker, bryder den ikke sig om at være alene. Vi anbefaler derfor, at man holder mindst to parakitter sammen. Dette hjælper fuglene til at føle sig mere hjemme og vil også forebygge kedsomhed eller ensomhed.