Portrætter
Guldfisk
Videnskabeligt navn
Carassius auratus auratus
Udseende
Da der eksisterer mange varianter, findes der ikke en overordnet beskrivelse, der passer til alle guldfisk. Nogle særlige underarter af guldfisken, særligt de lidt mere værdifulde racer, lever kun i akvarium. Den almindelige guldfisk er en populær havedamsfisk. Det er en slank fisk, der kan blive omkring 30 cm i længden. En almindelig guldfisk findes i forskellige farver, heriblandt rød, orange/guld, hvid, sort og gul eller ’citrongul’ og kan også have mørke eller lyse pletter.
Oprindelse
De første prydfisk blev opdrættet i Kina for mere end 1000 år siden. Det var blandt andet guldfisken. Det er en avl af den mindre farverige karpe (Den Preussiske karpe), der stammer fra Asien og senere blev selektivt opdrættet. I dag ses guldfisken i mange forskellige størrelser, krops- og finne former og farver.
Foder
Guldfisken er altædende og spiser både plante- og animalske materialer.
Særlige kendetegn
Det er en robust koldt vands fisk, der tåler temperaturer helt ned til 4 °C. Du må derfor sikre, at havedamsguldfisken altid har et lille område i havedammen, der holdes frit for is om vinteren. Om sommeren er det vigtigt, at vandtemperaturen på intet tidspunkt kommer over 20 °C.
Elritse
Andre navne
Europæisk elritse eller almindelig elritse
Videnskabeligt navn
Phoxinus phoxinus
Udseende
En elritse er en smal og slank fisk, der bliver ca. 14 cm lang. Hunnen er en anelse længere end hannen. En elritse er en mørke grågrøn fisk med en lysere mave.
Oprindelse
Elritsen findes i det meste af Europa og også i dele af Nordasien. I Tyskland falder antallet af vildtlevende bestande, og elritsen er under beskyttelse, hvilket betyder, at det især er meget vigtigt at holde og opdrætte den som havedamsfisk.
Foder
På lavvandede steder spiser elritsen små organismer fra bunden og fanger insekter fra overfladen (eller de insekter der flyver lige over overfladen), hvilket kan være meget underholdende for havedamsejerne. De insekter osv. som den finder i og omkring havedammen er naturligvis ikke nok føde til en elritse.
Særlige kendetegn
I gydeperioden ændrer hannen farve og bliver generelt mørkere og dens mave ændrer sig fra rød med avlsknolde på gællerne.
Koi
Andre navne
Ordet Koi kommer fra japansk og betyder egentlig ”karpe”. Det som kendes som Koi på dansk, kaldes nishikigoi i Japan (bogstavelig talt "brokade karpe").
Videnskabeligt navn
Cyprinus carpio
Udseende
Som et medlem af karpefamilien kan en Koi blive over en meter lang. Selektivt opdræt, som i dag primært finder sted i Japan, har skabt utallige farvevariationer, heriblandt hvid, gul, orange, rød, sølv og guld med mange forskellige typer af markeringer og farvekombinationer. Hver kombination har deres eget stemningsfulde navn, og nogle afarter alt afhængig af deres størrelse og særlige kvalitets kendetegn kan indbringe utrolig høje priser.
Oprindelse
De første prydfisk blev opdrættet i Kina for mere end 2000 år siden. En Koi er uden tvivl en af de ældste af disse. Koi er en afart af de prydfisk, der stammer fra en tæmmet almindelig karpe (Cyprinus carpio) og resultatet af naturligt fremkommende farvemutationer.
Foder
Koi kræver foder af høj kvalitet. En Koi er en altædende fisk, der har brug for et ernæringsmæssigt og afbalanceret foder, der både indeholder plante- og animalske materialer i en let fordøjelig form.
Særlige kendetegn
Koi kan leve utroligt længe og er kendt for at udvikle et særligt tillidsfuldt forhold til deres ejere. Mange Koi kan faktisk blive trænet i at tage foderet fra din hånd. På grund af deres imponerende størrelse er en ret stor havedam nødvendig. De mere kostbare racer har det også med at være ret sensitive og følsomme og kræver en exceptionel vandkvalitet. Vandets pH værdi, hårdhed, nitrogen og oxygen niveau bør måles med jævne mellemrum. Det optimale niveau er pH: 7 – 8, hårdhed: 10°–15° dGH, oxygen: mindst 6 mg/l, ammoniak: 0.2 mg/l max.
Grundling
Andre navne
Arter i Cyprinidae (karpe) familien
Videnskabeligt navn
Gobio gobio
Udseende
En Grundling har en lang rundet krop. Den har flere brune pletter på ryggen og en halefine samt en sort, høj rygfinne. En grundling kan blive op til ca. 15 cm. Den har en labial hagetråd (Et knurhår lignende føleorgan) på hver side af munden.
Oprindelse
En grundling er en lille fisk, der vidt spredt i ferskvands vandløb og søer tværs over nord og central Europa. Der er ingen forskel mellem de fisk der holdes i havedamme og de vildtlevende fisk.
Foder
I naturen spiser grundlingen små organismer som for eksempel orme, insektlaver og skaldyr, som de finder i bundlaget langs vandløbene. I en havedam må disse fisk derfor også fodres med proteinrigt foder, der synker til bunds.
Vedligehold
Grundlingen kan godt lide at skjule sig, så det er vigtigt, at havedammen har flere egnede gemmesteder. Du kan sagtens stadig holde øje med dem, da de svømmer hen til de lavere områder, når de søger efter føde. Grundling er en fisk, der er god til at tilpasse sig. De holder af et bunddække af sand og grus og strømmende vand. En havedam med et egnet substrat og en pumpe, der leder strømmen af vandet gennem havedammen, giver derfor de perfekte forhold for denne fisk.
Rimte
Andre navne
Rimte eller emde. Blå rimte anvendes også om den svagt blå/hvide afart.
Videnskabeligt navn
Leuciscus idus
Udseende
Den gyldne rimte er slank som en guldfisk, men den er nærmest dobbelt så stor og har en meget smuk orange farve. En anden farvevariant er den blå rimte. Den voksne fisk kan blive over 50 cm lang.
Oprindelse
Den gyldne rimte er en farve variant af en emde, der også er medlem af karpefamilien, og som findes overalt i central og øst Europa. I naturen foretrækker den oxygenrigt vand og ses i store floder, damme og søer.
Foder
Gyldne rimter er altædende. Vitakraft havedams foder sikrer et sundt og afbalanceret foder til disse fisk. De indtager foder af forskellig størrelse alt afhængig af deres størrelse, og de vil også med glæde spise større godbidder og animalskbaseret foder. Fra tid til anden kan en større gylden rimte jage de mindre fisk.
Særlige kendetegn
Selvom den gyldne rimte er ret sky, søger den også tit op i overfladen. De lyse farver gør, at den er let at se i havedammen, hvilket også gør til den en af de mest populære havedamsfisk.
Vejledning
Køb & udstyr
En fascinerede undervandsverden
Det vandbaserede økosystem der skyder op omkring en havedam, er et spændende sted at observere i en have.
Havedamme er ikke kun dekorative. På en fascinerende måde bringer de naturen helt tæt på. Hver havedam giver indblik i en unik verden med masser af aktivitet. En række forskellige planter, fisk med spændende adfærd i mange forskellige størrelser, farver og former samt fugle og andre dyr der tiltrækkes af vandet. Havedamme er også det perfekte levested for nogle af vores mere sjældne hjemmehørende dyr og planter, og derved yder de et værdifuldt bidrag til at bevare disse arter og det større økosystem.
At bygge en havedam
Der findes et par simple og gode måder, når du skal anlægge en havedam. De fleste haveejere bruger enten en plantegning til at skabe deres eget design eller anlægger et formstøbt bassin, som også findes i ret store størrelser.
Teknisk udstyr
Udover selve dammen er det vigtigt også at have det rette udstyr, især hvis du planlægger også at holde fisk. I så fald er det vigtigste udstyr et højeffektivt filter med den rette kapacitet til den størrelse dam og de antal fisk, som du vælger. Et damluftpumpesæt tilføjer ekstra ilt i dammen, hvis det er nødvendigt. Derudover findes der også forskelligt teknisk udstyr, der kan holde i hvert fald dele af dammen fri for is om vinteren, hvilket gør det lettere for dine fisk at overleve i de koldere måneder.
Når du først har anlagt din havedam og tilføjet de planter, som du måtte ønske, bør du give den et par uger til at opnå en naturlig biologisk balance. I denne periode må du teste vandets værdier med jævne mellemrum. Når værdierne har stabiliseret sig, er du klar til at sætte dine første fisk ud i dammen.
Vedligehold af havedamme
Det er nødvendigt at foretage regelmæssigt vedligehold i forhold til at understøtte og stabilisere den økologiske balance, som skabes gennem gensidig påvirkning af fisk, planter, mikroorganismer og vand. Du bør begrænse al vedligehold og rengøring til, hvad der minimum kræves og udføre det omhyggeligt.
Livet i og omkring havedammen påvirkes af årstidernes skiften. Derfor må al vedligehold også tilpasse sig årets gang.
Forår – starten på havedamssæsonen
Når foråret kommer, vågner havedammen op til nyt liv. Havedammens planter begynder at vokse, og fiskene bliver mere og mere aktive.
Opgaver:
- Test vandets værdier og udfør delvis udskiftning af vandet og andre justeringer, hvis det er nødvendigt
- Rens og tjek havedammens filter
- Hvis du ønsker nye vandplanter, kan du begynde at indføre dem fra og med marts måned
- Du bør forhindre den første bølge af algevækst ved at øge mængden af skygge, udskifte vandet og indføre planter, der absorberer høje mængder at næringsstoffer som for eksempel frøbid og krebseklo
Sommer – din havedam er i fuldt flor
I løbet af sommermånederne vil din havedam vise sig fra sin bedste side. Mange vandplanter vil blomstre, og dine fisk vil begynde at yngle.
Opgaver:
- Beskær visne havedamsplanter
- Hvis der er andemad, bør det fjernes fra vandet
- Erstat fordampet vand med vand, der er blevet forberedt korrekt og opvarmet til den rette temperatur
- Rens havedamsfilteret med jævne mellemrum og kontroller vandets værdier regelmæssigt
Efterår – forberedelse til vinterens dvale/hvile
I løbet af efteråret begynder fisk og planter at forberede sig på vinterens komme. Vandet bliver koldere, og blomsterne begynder at visne.
Opgaver:
- Fjern nedfaldne blade og andre planterester fra vandet. Det kan være fordelagtigt at dække havedammen med et net
- Sluk for vandfald- og springvandspumper og rengør dem herefter, så de er klar til at blive gemt væk
- Rens havedamsfilteret
- Beskær planter
Vinter – havedammen i dvale/hvile
Livet i havedammen hviler sig fra november til marts. Fiskenes metabolisme sænker sig væsentligt. De lever på bunden af havedammen, og de spiser ikke. Du bør vedligeholde din havedam så lidt som muligt i forhold til at undgå at forstyrre dine fisk og andre dyr. Udstyr til at holde dele af havedammen fri for is kan opretholde den vigtige udveksling af gas mellem vand og den omkringværende luft.
Føde
I naturen lever fisk typisk i store vandmasser, der indeholder en passende mængde føde. Det foder, der er til rådighed i havedammens ret begrænsede område, er naturligvis ikke nok til at opfylde deres behov. Havedamsfisk må derfor fodres med foder af høj kvalitet, der giver dem de næringsstoffer, som de har brug for uden at forurene vandet i havedammen.
Artsbestemt foder og dets egenskaber i vand
Hver art af havedamsfisk lever i et bestemt vandområde, hvor den også spiser dets foder. I forhold til at fodre alle fisk i din havedam er det derfor nødvendigt, at foderet enten synker, flyder eller bliver hængende i vandet. Lugten af foderet er også vigtigt, da fisk finder foderet ved hjælp af deres følsomme lugteorganer.
Foderet må bevare den økologiske balance i din havedam
Et afbalanceret foder er vigtigt for at sikre, at dine fisk forbliver sunde, og at den økologiske balance i din havedam bevares. Foderet må ikke forurene vandet med overflødige næringsstoffer, da dette kan medføre en stigning i algedannelse, en forringelse af vand værdierne og i sidste ende gøre dine fisk mere modtagelige overfor sygdomme. Du bør derfor fodre med energistyret foder, der kan fordøjes optimalt af dine fisk. Foderet bør også tage højde for det øgede energibehov i løbet af foråret og efteråret.
Vitakrafts sortiment indeholder næringsstyret helfoder til perioden fra forår til efterår. Alt foder indeholder vores særlige multivitaminkompleks og basis C vitamin, der styrker det naturlige forsvar.
Genskab den tabte energi i foråret
I foråret når risikoen for nattefrost er ovre, og vandtemperaturen er oppe på 9 °C, kan du begynde at fodre dine fisk med Vitakraft havedamsfoder. Start med kun at fodre små mængder i de første par dage og øg herefter mængden gradvist. I løbet af de hårde vintermåneder har dine fisk brugt deres energireserver til at overleve. Det anbefales derfor at supplere dit foder med det energirige Vitakraft Pond Food Energy. Dette giver dine fisk mulighed for at stabilisere deres svækkede immunsystem og giver dem de vigtige næringsstoffer, de har brug for til den kommende gydeperiode.
Næringsstyret foder om sommeren
I løbet af sommeren skal du give dine fisk et foder, der har et lavt indhold af næringsstoffer, da fiskene har adgang til et relativt energirigt naturligt foder. Foder der har et for højt niveau af næringsstoffer kan forurene vandet. Vitakraft Pond Food har et kontrolleret indhold af næringsstoffer og er fiberrigt, hvilket fremmer en god fordøjelse. Det bevirker også, at næringsstofferne absorberes i dine fisks kroppe og forhindrer, at din havedam bliver forurenet.
At opbygge energireserver i efteråret
I efteråret begynder livet i og omkring havedammen at sagtne. Fiskene i havedammen har ikke meget tid tilbage til at blive ”fedet op” med de energidepoter, som de har brug for til at kunne klare sig gennem de barske vintermåneder, der venter forude. Så snart vandtemperaturen falder under 9 °C, stopper fiskene med at spise. I løbet af vintermånederne går de i en slags dvale på bunden af havedammen og overlever på deres energidepoter. For at sikre at dine fisk kan klare sig igennem denne periode, bør du om efteråret fodre dem med Vitakraft Pond Food Energy.