Ofte stillede spørgsmål om marsvin
Marsvin DK
Hvilke farer lurer udenfor?
Marsvin kan godt lide at være udenfor. Når muligheden er der, bør du give dem lov til at løbe frit rundt ude i haven. I de varme årstider er det endda muligt at holde dyrene udenfor hele tiden.
Marsvin holder mest af at løbe rundt på saftigt græs, som de også synes er lækkert at spise. Om vinteren får dyrene færre friske fødevarer, så når de bliver lukket udenfor, bør du først og fremmest sikre, at de ikke spiser for meget, så de ikke får fordøjelsesproblemer. Når dyrene er blevet vænnet til den nye friske mad, behøver du ikke længere være bekymret. Du bør dog være opmærksom på giftige planter som burresnerre, vortemælk og tidløs. Inden du slipper dit dyr løs på et stykke med frisk græs, bør du derfor tjekke, hvad der gror i græsset. Hvis der er ukendte planter, er det bedst at fjerne dem, så du ikke tager nogle chancer.
Derudover har dyret også brug for en sikker løbegård eller at være under konstant overvågning for at sikre, at de ikke bliver for uafhængige eller bliver fanget af en løs kat eller hund. Et lille læskur beskytter dyret mod rovfugle, regn eller varme.
Hvordan bygger jeg en udendørs løbegård?
Hvis marsvinet har mulighed for at løbe frit omkring i haven, er det meget praktisk med en løbegård. Herved behøves du ikke at bekymre dig, om dit dyr gemmer sig i buskene.
Du kan hurtigt selv bygge en udendørs indhegning. Alt du behøver er bare træbrædder og lidt hønsetrådsnet. Lav en rektangulær ramme af træbrædderne og dæk det med hønsetrådsnet. Det er også muligt at lave din indhegning af hønsetrådsnet alene. Her tager du bare hønsetrådsnettet og danner en cirkel. Fordelen er, at denne indhegning let kan foldes sammen og gemmes væk. Men ulempen er dog, at denne trådkonstruktion også er ret ustabil.
Hvis dyret opholder sig uden opsyn i indhegningen, bør du bruge et særligt tykt hønsetrådsnet.
Derudover har indhegningen brug for et tag til at beskytte dyrene mod rovdyr. For yderlige sikkerhed kan indhegningen også forankres til jorden med teltpæle.
Kan man krydse et marsvin og en kanin?
Man kan en gang imellem høre historier om, at et marsvin og en kanin er blevet krydset. Det er dog en videnskabelig umulighed. Skønt dyrene ligner hinanden på nogle punkter, er marsvin og kaniner ikke særligt nært beslægtet med hinanden. De tilhører ikke kun forskellige arter men også forskellige familier. I modsætning til marsvin er kaniner ikke gnavere men "lagomorpa", og dyr der er så biologisk forskellige, kan ikke få unger sammen.
Findes der vilde marsvin?
Marsvin er blevet opdrættet i Sydamerika som kæledyr i tusinder af år.
Vildtlevende marsvin findes stadig, og de har en masse til fælles med vores kæledyr. Det vildtlevende marsvin er stamfar til vores kæledyrsmarsvin og har en gråbrun meleret farve. Dens farve kaldes også Agouti. Dette lille og kvikke dyr lever i underjordiske huler, og det er derfor, at vores marsvin også godt kan lide at have et lille hus som beskyttelse.
Vildtlevende marsvin er sociale dyr, der lever i små familiegrupper. Vores kæledyrsmarsvin kan heller ikke lide at være alene og foretrækker også at leve parvis eller i små grupper.
Udover de vildtlevende marsvin findes der i Sydamerika også andre typer marsvin og dets slægtninge, der lever i naturen, for eksempel gultandede marsvin og dværgmarsvin.
Kan to hanner enes?
Marsvin er meget sociale dyr. I de fleste tilfælde kommer de ret godt ud af det med hinanden, og selv to hanner kan blive de bedste venner nogensinde. Der skal dog ikke være en hun i nærheden, for så vil to venner hurtigt blive rivaler. Hvis du har et par, skal du være opmærksom på muligheden for, at de får unger. For at undgå dette bør hannen neutraliseres hos din dyrlæge.
Den letteste måde for to marsvin at vænne sig til hinanden er, hvis den ene af dem stadig er meget ung. Da de unge dyr er fysisk underlegne, bør de tilbydes et beskyttelsesrum, hvor de store dyr ikke kan komme ind. Det kan for eksempel være en kasse med en lille indgang. Det kan også være en god ide ikke at placere sovekassen lige ved siden af burets mur, men i stedet bør der altid være en smal korridor, der er åben, hvor det unge dyr kan slippe igennem.
Hvad betyder den mystiske piben?
Den mystiske piben eller ”sang” stammer fra de vildtlevende marsvin og betragtes hos vores kæledyr som et levn fra deres forfædre. Lyden kommer ofte fra hunnerne. Det lyder næsten som en fugl, og lyden kan være ret høj og gennemborende. Det diskuteres stadig, hvad denne lyd betyder. Hvis du forstyrrer hunnen ved for eksempel at røre den eller ved at lave en høj lyd, vil den stoppe op eller måske holde et øjebliks pause, men hvis dyret er uforstyrret, kan sangen sagtens vare mindst et par minutter.
Ikke alle marsvin synger. Det er ofte mere sandsynligt at høre lyden af munter begejstring, når der for eksempel fodres eller lyden af hannens knirkende grynten, når den gør kur til hunnen.
Hylen og grynten – hvad betyder det?
Marsvin har noget, der minder om deres eget sprog, og som er ret svært for mennesker at forstå. Men med lidt øvelse kan man godt lære at forstå nogle af de mange lyde.
En høj fløjten er et tegn på glædelig forventning. Du hører sikkert denne lyd, når dyrene venter på deres foder. Dyrene orienterer sig ud fra de lyde, som de hører. Det kan være lyden af en skabslåge, der lukker eller knirken af et trin. Marsvinets omsorgsperson genkendes også på hans eller hendes stemme, og det kan nogle gange give anledning til en kakofoni af fløjten. En gang imellem vil marsvinet ”rasle” som en reaktion på ukendte lyde.
Da marsvin er flokdyr, holder de konstant kontakt med hinanden. Måden de gør dette på, er ved at bruge en stille pibende lyd, der betyder ”Jeg er her. Hvor er du?”
Har langhårede marsvin brug for særlig pleje?
Marsvin er renlige dyr, der jævnligt og grundigt rengør sig selv. Det gælder naturligvis også de langhårede racer som Sheltie og Texel marsvin. Men i enkelte tilfælde kan det alligevel være, at de har svært ved at pleje deres pels selv, og så har de brug for lidt hjælp fra mennesker.
I de fleste tilfælde har de kun brug for at blive børstet hver anden dag i forhold til at fjerne lidt snavs og sammenfiltringer. Du må også godt klippe pelsen på de dyr, der ikke udstilles på dyreudstillinger. Men vær forsigtig med, hvordan du bruger saksen. Et marsvin, der pludselig hopper op, kan skaden sig selv.
Der findes et specielt strøelse/bunddække for langhårede gnavere (inklusiv hamstere) i form af eksempelvis halmpiller, der i øvrigt har en stærk sugeevne.
Kan du gå en tur med et marsvin i snor?
Et marsvin er ikke en hund, og derfor kan du ikke rigtig gå tur med den i snor. Der er muligt at putte en lille sele med en snor på marsvinet, så dyret ikke kan løbe væk, når det er udenfor. Hvis du gør dette, må du ikke forvente, at marsvinet vil gå pænt ved siden af dig.
Den først gang du putter en sele på dit dyr, må du være meget forsigtig, da nogle marsvin vil blive bange. Selen skal naturligvis ikke være for stram men heller ikke for løs. Hvis marsvinet er meget sky, er det bedst at undlade at bruge sele og snor.
Du må under ingen omstændigheder binde dit marsvin og herefter forlade det, da det så vil være forsvarsløst mod rovdyr.
Hvordan kan jeg designe løbegården, så den er fuld af afveksling?
Når et marsvin motionerer, har den brug for masser af afveksling og stimulering til at holde dets interesse.
Unge marsvin nyder især små forhindringer, som de med overraskende dygtighed kan hoppe over. De kan undertiden lave ret vilde spring, der ser vildt sjove ud. Hvis du lader dine dyr løbe rundt i værelset eller i haven i et øjeblik, vil du snart opdage, hvad deres yndlingsløbetur er. Derefter kan du med vilje oprette et antal små forhindringer for eksempel en kasse med Kräcker® eller en anden lille kasse. Meget snart vil dyrene vise, hvor dygtige de er!
Mindre huler eller tunneller er også interessante. Her kan dyrene skjule sig, og de kan bruge dem som udkigsplatforme. De bør derfor ikke være for høje, så dyrene ikke kan hoppe eller klatre op på dem. Træ, bark og papkasser kan være egnet materiale til dette.
Har marsvin brug for at få kigget deres tænder efter?
Marsvin har fortænder, der vokser hele livet. Dine kæledyr har derfor brug for at gnave på noget, der kan forkorte eller slibe tænderne. Hvis tænderne bliver for lange, vil dyret nemlig have svært ved at spise. I disse tilfælde er det kun en dyrlæge, der kan hjælpe dig med at forkorte tænderne.
Masser af hø til at tygge på eller lækre Kräcker® gnaverstænger, der kræver masser af tygning, er helt perfekt til tandpleje af dit kæledyr. Udover at det plejer dit marsvins tænder, bliver marsvinet også underholdt på behørig vis.
Marsvin vil også gerne bide i træ. For at undgå at de bider i deres bur, kan du en gang imellem give dem friske kviste og små grene fra for eksempel frugttræer. Men husk ikke at bruge grene fra vejsidetræer eller træer, der er blevet sprøjtet med pesticider. Kemikalier og forurenende stoffer er ikke sunde.
Må jeg vaske mine marsvin?
Det rådes ikke at bade marsvin. Det er ikke nødvendigt i forhold til at pleje pelsen, da marsvin rengør sig selv meget grundigt. Regelmæssig børstning er generelt alt, hvad der behøves for at hjælpe dem med at holde deres pels ren.
Der er dog sjældne undtagelser, for eksempel hvis dyret er blevet meget beskidt, eller hvis din dyrlæge anbefaler det. Det bedste at gøre når du skal vaske dit marsvin, er at bruge en plastikskål, som du fylder med en lille smule lunken vand. Du kan så putte dit kæledyr ned i skålen og forsigtigt øse lidt vand over kroppen. Pas på at hovedet ikke kommer under vand.
Efter badet må du tørre marsvinet godt, og du kan eventuelt bruge en hårtørrer på det laveste niveau. Først nu kan du putte dit marsvin tilbage til dets velkendte omgivelser. Hvis det skal være helt perfekt, kan du også fylde marsvinets bur med en masse hø. Det varmer, og kulde og træk må for alt i verden undgås.
Kan man holde et marsvin alene?
Marsvin er sociale dyr, der lever i grupper i naturen. Et dyr, der holdes alene, vil derfor føle sig ensom. Det hjælper selvfølgelig med opmærksomhed fra mennesker, men det kan ikke erstatte en artsfælle. Og husk at to marsvin giver dig slet ikke mere arbejde end et marsvin, men i stedet giver de dig dobbelt så meget glæde!
Hvis du ikke vil have marsvineunger, er det bedst at holde to dyr af samme køn, eller en hun sammen med en neutraliseret han. To hanner kan også komme godt ud af det med hinanden, så længe der ikke er en hun i nærheden. Det er lettest for dyrene at vænne sig til hinanden, hvis en af dem stadig er ung. Du skal ikke bekymre dig, hvis de en gang i mellem kommer op at skændes. Det er langt bedre end ensomhed.
Harmarsvin brug for hjælp til at pleje deres pels?
Marsvin tager sig af det meste selv, når de plejer deres pels. De er meget renlige dyr, der ofte og grundigt rengør sig selv. Du kan dog godt hjælpe dit kæledyr med at pleje pelsen ved jævnligt at børste det. Det er især vigtigt ved langhårede marsvin. Du fjerner herved løst hår, mens du masserer huden. Ved at fjerne løse hår forhindrer du også, at dyret sluger for meget hår, når den rengør sig selv, hvilket kan give fordøjelsesproblemer. Derudover nyder de fleste marsvin at blive forkælet med en god gang børstemassage!
En forudsætning for sund hud og smuk pels er et afbalanceret foder. Hud og pels problemer kan ofte være et tegn på, at den er i underskud af et eller andet. Ved at kombinere Vitakrafts varierede sortiment af produkter med frisk grønt, der er fyldt med vitaminer, er det let at give dit marsvin et sundt og afbalanceret foder.
Har en marsvinemor brug for hjælp?
I modsætning til mange andre kæledyr, der kommer til verden blinde og nøgne, fødes marsvin som miniature versioner af deres forældre. Allerede fra den første dag har de en blød tyk pels og åbne øjne, og de vil endda straks begynde at løbe rundt. Marsvin kaldes derfor også ”præocosiale” dyr.
Et par dage efter fødslen vil det unge dyr begynde at spise fast føde. Sammen med de andre dyr vil det søge efter det, der kan spises. De bliver naturligvis også diet af deres mor i ca. 3 uger. I denne periode vil ungerne altid blive hos deres mor. Efter ca. fire uger kan de adskilles efter køn, da de allerede tidligt herefter er i stand til at reproducere sig selv.
Gennem hele vækstperioden, som varer ca. 6 måneder, skal de unge dyr helst fodres med et særligt foder som for eksempel VITA® Special, som på grund af sammensætningen garanterer marsvinene en god start på, hvad der forhåbentlig bliver et langt og sundt liv.
Lugter marsvin dårligt?
Før i tiden var det ofte tilfældet, at marsvin lugtede ubehageligt. Men det skyldtes ofte, at dyrene blev fodret med køkkenrester og holdt i et bur lavet af træ. Måden, man holder og fodrer marsvin i dag, betyder, at de ikke lugter.
Rengøring af marsvineburet?
Det er let at holde dit kæledyr rent og i hygiejniske omgivelser med de mange tilgængelige Vitakraft produkter. Dit marsvin har brug for en gulvbakke af plastik, da træ absorberer urin og kan herved blive grobund for bakterier. Alt afhængig af størrelsen på buret og hvor mange dyr du har, bør du rengøre buret mellem en til to gange om ugen. Sæbevand kan bruges til rengøringen efterfulgt af for eksempel VITA® Clean Deo Fresh til at imødekomme ubehagelige lugte. Inden i det rene marsvinebur kan du så strø med et tykt lag Comfort classic strøelse. Det er et naturprodukt, der er lavet af ubehandlet blødt træ, der absorberer lugte og fugt. VitaVerde® Alpehø kan også tilføjes i marsvineburet, men det er til at spise, så det er derfor bedst at putte det i en høhæk.
Hvad kan jeg gøre ved mider?
Marsvin vil en gang imellem få mider. Hvis det smittede dyr behandles med det samme af dyrlægen, er problemet hurtigt løst.
Mider overføres kun fra dyr til dyr. Det smittede marsvin må derfor have været i kontakt med et andet smittet dyr. Denne kontakt kan godt have fundet sted for meget længe siden. Ofte vil det smittede dyr ikke vise tegn på symptomer i lang tid og i nogle tilfælde endda i måneder eller år, efter det er blevet smittet. Miden formerer sig, og dette forårsager kløe. For en sikkerheds skyld bør alle marsvin, der er holdt sammen, behandles mod mider på samme tid. Selv dyr, der ikke viser nogen akutte symptomer, kan godt have fået mider.
Sunde dyr med et stærkt immunforsvar bliver ikke så tit smittet. Det er derfor, at et sundt foder også er vigtigt.
Har marsvin brug for legetøj?
Hamstere og mus bruger deres poter som små hænder. De er dygtige til at klatre, og de elsker legetøj som for eksempel løbehjul eller vipper. Marsvin derimod er typisk for klodsede til at have legetøj. De kan derimod bedst lide at gnave og løbe.
Der bør altid være en Kräcker® gnaverstang til rådighed i marsvineburet. Friske kviste eller små grene fra frugttræer, der ikke er sprøjtet med pesticider, kan også gives en gang imellem. Socialt samvær er også vigtigt. Et marsvin, der holdes alene, vil typisk kede sig og blive ensomt. Du bør derfor altid helst holde mindst to marsvin sammen.
Hvis det dagligt får en mulighed for at løbe frit rundt i huset eller i haven, vil dyret forblive aktivt. Og på denne måde får det masser af afveksling.
Behøver marsvin at løbe frit rundt?
Selvom marsvin ser lidt buttede ud, er de meget adrætte dyr, der har brug for en daglig løbetur. De vil med glæde løbe rundt i værelset eller i haven, og mens de gør det, laver de høje spring. Selv mindre forhindringer klares ubesværet. Det er på denne måde, at dyret holder sig i form og føler sig veltilpas.
Der er mange farer, der lurer i hjemmet og i haven, og det må dit marsvin beskyttes imod. Du må for eksempel sikre alle elektriske ledninger i hjemmet. Ellers vil et nysgerrigt marsvin gnave i dem og få elektrisk chok. I haven må dyrene have en sikker løbegård eller konstant være under opsyn for at sikre, at de ikke bliver for uafhængige eller bliver fanget af en løs kat eller hund. Et lille gnaverhus vil også beskytte dyret mod regn og varme.
Hvilke friske fødevarer og grønt er egnet til mit marsvin?
Da marsvin ikke er i stand til at generere deres eget C vitamin, er friske fødevarer, som er rige på C vitamin som for eksempel peberfrugt et vigtigt dagligt supplement til foderet. Friske frugter og grøntsager som æbler, agurk, gulerødder og gulerodstoppe er også meget populære at fodre med. Om sommeren kan du også plukke frisk græs, mælkebøtter og kløver til dyrene. Men husk ikke plukke planter langs vejsiden.
Frugter og grøntsager fra supermarkedet må skylles grundigt og tørres inden fodring, da de nogle gange kan være sprøjtet med pesticider. Nogle sorter bør helst undgås eller kun fodres i små mængder, det gælder for eksempel salat, der ofte kan have et meget højt nitrat indhold, mens nogle slags kål kan forårsage luft i maven.
Hvorfor har marsvin brug for meget C vitamin?
Marsvin er ikke i stand til at genere deres eget C vitamin og har derfor brug for at absorbere det via deres foder. Vitakraft har forskelligt hovedfoder til marsvin, der netop har et højt indhold af dette vigtige vitamin. Derudover kan du også fodre med friske fødevarer som for eksempel peberfrugt, persille eller kiwifrugt for at give ekstra vitaminer eller for eksempel Kräcker® Citrus eller VITA Fit® C-forte.
Dyr der har brug for at få kroppens forsvar styrket for eksempel efter en sygdom, eller når de holdes udenfor, bør gives særlige høje mængder af C vitamin. C vitamin aktiverer enzymer og hormoner i kroppen, hvilket øger dyrets forsvar mod infektioner eller andre belastninger. Hvis de får C vitamin underskud, kan de komme til at lide af skørbug. Skørbug ses i forskellige symptomer, som sløvhed, løse tænder eller en øget følsomhed overfor kulde.
Hvordan lærer marsvin at drikke af en drikkeflaske?
De fleste marsvin lærer hurtigt at bruge en drikkeflaske. Hvis du holder flere dyr, som anbefales af mange grunde, vil de yngre dyr lære at drikke af drikkeflasken ved at kigge på de voksne. Men du kan også hjælpe dit kæledyr med at komme i gang ved at placere flasken lige foran den og presse en lille smule på den, så vandet sprøjtet op på dens næse. Gentag denne handling i flere dage. Normalt vil dyret hurtigt forstå, hvor vandet kommer fra.
Er der intet af dette, der hjælper, så må du højst sandsynlig bruge en vandskål i stedet. Denne bør være ret tung og stabil for at sikre, at den ikke vælter, når dit kæledyr putter poten på kanten. For at forhindre at vandet alt for hurtigt bliver beskidt, bør skålen helst være placeret i en lidt forhøjet position for eksempel på en mursten.
Har marsvin brug for at drikke?
Marsvin der spiser tilstrækkeligt med friske fødevarer, der indeholder væske (for eksempel agurk, æble eller peberfrugt), kan teoretiskset klare sig uden at drikke ekstra vand. Men alle der har prøvet at være virkelige tørstig, vil dog ikke udsætte sit kæledyr for det samme. Det er derfor bedre altid at sørge for, at dit marsvin har frisk vand til rådighed, også selvom den kun drikker af det en gang imellem.
Mængden af væske, som et marsvin har brug for, afhænger af størrelsen på dyret, på det foder den spiser samt på omgivelsernes temperatur og luftfugtighed. Når du kun fodrer med tørfoder, kan et marsvin drikke op til 200 ml vand om dagen. Hvis du fodrer dit kæledyr med en masse saftige og friske fødevarer, vil mængden af vand være tilsvarende lavere. Vi anbefaler sær Vitakraft Aqua drink til marsvin.
Hvorfor spiser marsvin deres afføring?
Et marsvins fordøjelsessystem producerer to forskellige slags afføring: Normal afføring (faeces), der er fast og rund og Cecotropes, der er en anelse blødere. Sidstnævnte spises af dyret umiddelbart efter det er udskilt. Denne slags afføring indeholder vigtige næringsstoffer, som B vitamin, som marsvinet kun kan optage helt, efter det har passeret gennem fordøjelsessystemet for anden gang. Hvis du forhindrer dit marsvin i at spise sin cecotropes, kan den begynde at udvise tegn på mangel af vitaminer.
Derudover indeholder det også værdifulde mavebakterier, som genintroduceres i kroppen, når det spises. Disse mavebakterier er også meget vigtige, da marsvinet uden dem ikke er i stand til at fordøje sit foder ordentligt.
Hvad er det bedste foder til mit marsvin?
Sundt foder, der er lavet specielt til marsvin, er nøglen til at give dit marsvin et langt og sundt liv.
Ligesom alle kæledyr stammer marsvin fra vilde dyr. Over tid har vildtlevende marsvin udviklet en særlig måde at spise og leve på. På trods af at de er blevet opdrættet i fangenskab i mange år, har kæledyrsmarsvin stadig mange ligheder med deres vildtlevende forfædre. Naturen bør derfor altid være forbillede, når man fodrer kæledyrskaniner.
Vitakrafts hovedfoder imødekommer specifikt dyrenes naturlige behov og indeholder alle de vigtige næringsstoffer, som de har brug for. Derudover har kæledyrsmarsvin også brug for friske fødevarer, som æbler, agurk, gulerødder eller persille. Fri adgang til hø og frisk drikkevand bør også være en selvfølgelighed.
Fordi marsvin af natur er vant til at bruge lang tid, kræfter og energi på at finde deres føde, har de brug for en erstatning for dette, når de holdes som kæledyr. Ellers keder de sig og bliver sløve! Originale Vitakraft Kräcker® gnaverstænger er perfekte til dette formål, da kæledyret må arbejde hårdere for føden, når de gnaver på disse lækre gnaverstænger.
Mit marsvin er overvægtigt, hvad skal jeg gøre?
Et modent marsvin bør veje mellem 800 og 1200g. Alt afhængig af kropslængde og statur er idealvægten et sted derimellem. En tydelig fed hals og/eller ”pludderkød” (det vil sige en dobbelt hage) er tegn på, at dit kæledyr er overvægtigt.
Et overvægtigt marsvin bør under ingen omstændigheder udsættes for sultekost! Det kan forårsage voldsomme fordøjelses- og sundhedsrelaterede problemer. Det, der er vigtigt, er en afbalanceret ernæring, der sammen med hovedfoderet indeholder meget grøntfoder (hø), der støtter fordøjelsen samt er kombineret med friske fødevarer. Til dyr der har tendens til at tage på i vægt, kan vi særligt anbefale Emotion® Sensitive Selection hovedfoder. På grund af foderets lavere energiindhold, er det ikke nødvendigt at reducere mængden af det foder, som du giver til dit kæledyr, og de kan derfor fortsætte med at spise deres ”normale” portion.
Energiforbrug er også vigtigt. Jo mere motion og bevægelse et kæledyr får, jo flere kalorier har den brug for. Hvis du tror, at marsvin er forholdsvise inaktive dyr, så tager du fejl. I store bure eller når de løber frit rundt i værelset eller i haven, vil du blive overrasket over at se deres springtalenter og se, hvor hurtigt de kan bevæge sig, og i hvor lang tid de kan blive ved! Fordi marsvin er så sociale dyr, føler de sig især godt tilpas i selskab med dyr af deres egen art. Dyr, som holdes alene, har en tendens til at blive mere sløve og overvægtige. I grupper vil dyrene motivere hinanden til at bevæge sig mere rundt.
Hvorfor er varedeklarationen på emballagen nogle gange forskellig fra det, der står på hjemmesiden?
Vi ændrer af og til på varedeklarationerne i overensstemmelse med lovmæssige ændringer af regler eller for at gøre foderet endnu mere velsmagende for dyrene. Disse ændringer betyder naturligvis, at produkternes emballage også skal justeres. Det kan også være, at nye lovmæssige ændringer vedrørende dyrefoder kun gælder varedeklarationen, og at opskriften derfor ikke behøver at blive ændret. I sådanne tilfælde ændrer vi også på produktets emballage.
Når det er nødvendigt, kan vi hurtigt opdatere informationer og ændre billeder online, men det tager længere tid med detailhandlen, og derfor kan man nogle gange i perioder finde både nye og gamle opskrifter samt nye og gamle emballager i butikkerne.
Er der sukker i marsvinefoder? Er det tilladt?
Vidste du, at de fleste Vitakraft-produkter til gnavere produceres ved hjælp af sukkerfrie opskrifter? Faktisk er der i 95 % af vores hovedfoder ikke tilføjet sukker!
For objektivt at kunne diskutere sukker og dets vigtighed er det først og fremmest vigtigt at kende til de mange forskellige typer af sukker. De mest almindeligt kendte er frugtsukker, druesukker og laktose. Udover at have forskellig oprindelse har de også forskellige kemiske strukturer. Sukker er en naturlig del af alle fødevarer, og det er også et naturligt produkt af planters fotosyntese, og alle levende væsner har brug for denne energikilde. Sukkeret konsumeres enten direkte eller bliver frigivet af andre kulhydrater under stofskifte.
Selv hø indeholder sukker (fructan), som er den vigtigste energilagring af polysaccharider i græsser. Nogle græsser fundet i naturen kan have et fructan indhold, der er højere end 10 %. Det er derfor ikke muligt at fodre marsvin med sukkerfrit foder, og det vil heller ikke være egnet eller sundt for dem. Det, der er vigtigt, er altid den samlede sammensætning af foderet og mængden af de individuelle næringsstoffer.
Hvis du af princip gerne vil fodre med sukkerfrie opskrifter, har Vitakraft et enormt udvalg. Der tilsættes ikke sukker til de fleste Vitakraft produkter, især ikke dem som fodres i større mængder, hvilket er det meste hovedfoder med andre ord.
Hvis sukker tilsættes, hvilket nogle gange er nødvendigt for eksempel af tekniske grunde, er vi særligt opmærksomme på at sikre at sukkerindholdet/ den samlede mængde holdes lavt og passende. Derudover garanterer vores opskrifter, det råmateriale og de sukkervarianter, som vi bruger, let fordøjelighed.
Kan marsvin spise kornprodukter?
Ja, kornprodukter kan være en meget værdifuld energikilde især for kæledyrsmarsvin. Fra et videnskabeligt synspunkt er der heller ikke nogen reel grund til at udelade kornprodukter i marsvinets foder. Trods udsagn, der påstår det modsatte, er kornprodukter set fra et fysiologisk og ernæringsmæssigt perspektiv ikke bevist at være skadeligt, forudsat at det gives i de rigtige mængder. Og det er vi selvfølgelig meget opmærksomme på! Det vigtigste er at betragte produktets overordnede sammensætning og kæledyrets foder som en helhed.
Hos mennesker er det almindeligt kendt, at der er forskellige diætmuligheder tilgængelige. Nogle af os er for eksempel vegetarer, andre lever efter kostkombinering, mens andre igen spiser ret almindeligt. Når det sammensættes rigtigt, kan alt mad være sundt og rigtigt. Og det er præcis det samme med dyr. Alt afhængig af ernæringsmæssige og fysiologiske behov af den pågældende art, kan forskellige fødevarer overvejes, og som skal passe til både dyret og dets ejer.
Med dette i tankerne producerer Vitakraft en enorm række af produkter, der bruges som kæledyrs foder, som muliggør, at alle kæledyrsejere finder det rigtige produkt, der passer det fodringssystem, som han eller hun har valgt til sit kæledyr. For eksempel kan marsvin også fodres med fuldstændigt kornfrit foder, som er foder, der hverken indeholder korn, kornmel eller klid. Til denne type af fodring anbefaler vi Emotion® Pure Nature, Emotion® Sensitive Selection eller LIFE Wellness såvel som forskellige produkter fra Vita Verde® sortimentet.
Hvor stor skal marsvinets bur være?
Så stort som muligt! Marsvin kan godt lide masser af fysisk aktivitet, et faktum der før i tiden ofte er blevet undervurderet. Jo mere plads den har til rådighed, jo bedre.
Nogle marsvineejere holder deres kæledyr i store indhegninger i haven, mens andre har afsat et helt værelse til dem. Når det ikke er muligt, så er et stort og egnet bur til kaninen også et sikkert og meget fint hjem. Men glem ikke at masser af motion er vigtigt!