Hamsterarter
Guldhamster
Udseende
Oprindeligt var Guldhamstere korthårede og fandtes kun i en farve, hvilket var en blanding af brun, sort og guld, og det gav dem deres navn ”guld”. Herefter er de blevet opdrættet i mange forskellige farvevariationer og mønstermutationer såvel som i forskellige pelslængder. Uanset deres farve er de alle biologiskset Guldhamstere med undtagelse af dværghamstere. En voksen guldhamster kan blive op til 15 og 18 cm lange.
Oprindelse
Guldhamstere findes i steppeområderne i det nordvestlige Syrien. Guldhamsteren er en natgnaver, der bygger underjordiske løbegange med masser af sammenkoblede passager. I 1930 blev nogle af disse hamstere fanget og opdrættet. Alle Guldhamstre, der holdes som kæledyr i dag, nedkommer af disse hamstere.
Særlige kendetegn
Guldhamstere er gnavernes enspændere, og det er også tilfældet, når de holdes som kæledyr. Kun meget sjældent kan de holde andre hamstere ud i længere tid.
Vinterhvid dværghamster
Udseende
De har et kugleformet nuttet udseende med meget blød pels. De bliver typisk mellem 7 til 9 cm. De har grå pels, typisk med en tyk, mørkegrå stribe ned langs ryggen og en hvid mave.
Oprindelse
Vinterhvid dværghamster kaldes også Sibirisk hamster eller Russisk vinterhvid dværghamster og stammer fra steppeområderne og halvørknerne i Kina og Mongoliet.
Særlige kendetegn
Vildtlevende Vinterhvid dværghamstere sover ofte sammen. Når de holdes som kæledyr, er det også nogle gange muligt at holde dem parvis eller i små grupper. Da det kan være svært for kæledyr i hamsterbure at holde afstand til hinanden, som de ville gøre det i naturen, tilrådes det derfor at holde godt opsyn med et nyt par til at starte med. Hvis der opstår voldsomme slåskampe, er det bedst at skille hamsterne ad og efter lidt tid prøve at sætte dem sammen igen.
Roborowksis dværghamster
Udseende
De er meget små og nuttede hamstere med en kort lodden hale. En fuldvoksen hamster har en størrelse på omkring 7 cm. De har et bredt hoved, store runde øje og en sandfarvet pels med en lysere mave.
Oprindelse
Roborowskis dværghamstere stammer fra ørkenområderne i det nordlige Kina, Mongoliet og Rusland.
Særlige kendetegn
Roborowskis dværghamstere vejer i gennemsnit mellem 25 og 30 g og er en af de mindste og mest spinkle hamsterarter. På grund af dette anbefales det generelt, at man ”ser men ikke rører” dem. Denne type hamster kan også holdes i grupper eller parvis. Nye grupper bør holdes under opsyn til at begynde med. Hvis en slåskamp bryder ud, er det bedst at adskille dem og så måske prøve at sætte dem sammen igen senere.
Hamster Guide
Køb & udstyr
Som ægte enspændere føler hamstere ikke noget behov for selskab af deres egen art. Det er meget mere vigtigt, at disse små gnavere får masser af muligheder for motion, så de kan holde sig aktive. Før din hamster flytter ind, bør du derfor anskaffe et stort bur med et hamsterhjul og masser af forskellige forhindringer, den kan bestige.
Checkliste ved køb af det første udstyr
- Et stort bur med horisontale tremmer til klatring. Vær opmærksom på, at tremmerne ikke bør være placeret for langt fra hinanden, da hamsteren så vil kunne slippe ud!
- Foderskål til frø og korn
- Høhæk til både hø og grønt
- Vandflaske til frisk drikkevand
- En saltsten der giver vigtige mineraler
- Et hamsterhjul, så din hamster kan holde formen om natten
- En sovekasse hvor din hamster kan hvile sig om dagen
- Materiale til at kunne bygge en rede, for eksempel hø og naturligt bomuldsmateriale som for eksempel Vita Verde® og Dreamy soft hamsterseng
- Blødt, absorberede strøelse for eksempel Comfort classic fra Vitakraft
- Hovedfoder som for eksempel Vitakraft Menu Vital
- Vitakraft Kräcker® gnaverstænger der holder dit kæledyr beskæftiget og slider dets tænder
Vejledning til køb af hamster
Hamstere findes i dyrehandlere eller kan købes direkte fra en opdrætter. Dyreværn kan også have hamstere, der er på udkig efter et nyt hjem. Da disse små gnavere bliver aktive omkring skumringstid, er det bedst at tage ud og kigge efter en hamster sent om eftermiddagen eller i de tidlige aftentimer. På dette tidspunkt vil din hamster være vågen, og så kan du lettere observere den. Når du køber en hamster, må du sørge for, at den mindst er 4-5 uger gammel.
Et godt tip: Det er en god ide at spørge ekspedienten i dyrehandleren, om du må få lidt brugt redemateriale med hjem til sovekassen. Det kan du så putte i hamsterburet, som du har indrettet hjemme, og den velkendte lugt vil hjælpe din hamster med at falde godt til.
Tegn på en sund hamster
- En glat skinnende pels
- En livlig adfærd
- Klare øjne
- En tør næse
- En ren ende
Det rigtige sted til dit hamsterbur
En hamster sover næsten hele dagen, og deres bur bør derfor være placeret på et roligt sted, væk fra træk og direkte sollys. Hamstere skal også beskyttes mod store temperatursvingninger.
En spændende legeplads til hamstere
Hamstere er eksperter til at klatre og har nærmest akrobatiske evner. Giv din fantasi frie tøjler, når du skal udstyre din hamsters bur. Det vigtigste er at opfylde dit kæledyrs behov for at klatre. Udover gitteret i buret elsker hamstere også at klatre på ubehandlede grene eller løbe op og ned at træstiger. Du må have dit kæledyrs sikkerhed i tankerne, for hvis din hamster pludselig slipper grebet, hvilket hamstere sagtens kan finde på at gøre, må den falde ned på noget blødt.
Pleje af dit kæledyr
At skabe naturlige omgivelser
Som ægte enspændere har hamstere ikke brug for selskab af andre dyr af egen art. Selvom om de til tider godt kan holdes sammen uden problemer, er selv hamstere af modsat køn ikke særlig interesserede i hinanden udover i parringstiden, og de foretrækker at gå deres egne vegne. Hvis du holder mere end en hamster, bør dyrene have mindst et sikkert område, hvor de kan holdes adskilt, hvis der opstår stridigheder.
Især guldhamstere holdes helst individuelt, da de ikke tåler andre dyr af samme art. Dværghamstere tager tingene lidt mere roligt, og her er det ofte muligt at holde flere dyr sammen i et bur.
Pleje af pels
Korthårede hamstere har ikke brug for nogen hjælp til at pleje deres pels. De langhårede hamsteres pels bør derimod tjekkes med jævne mellemrum for skidt, sammenfiltringer og kan børstes med en blød børste. Det er vigtigt, at du ikke bader din hamster, da de oprindeligt stammer fra et tørt ørkenområde.
Rengøring af hamsterburet
Du bør rengøre i og udenfor din hamsters bur om aftenen, når dit kæledyr er vågen. Skyl drikkeflasken og foderskålen i varmt rent vand. Tør bunden af buret af en gang om ugen med en fugtig klud og udskift alt savsmuld. Buret har også brug for en grundigere rengøring hver måned. Skyl hele buret og gitteret i et bad og brug varmt vand. Husk at du aldrig bør bruge stærke husholdningsmidler.
Foder
Det perfekte foder
Hamstere stammer oprindeligt fra ørken og steppeområder, hvor føde ofte er en mangelvare. De må ofte søge hele natten for at finde nok egnet føde, der hovedsageligt består af planter, frø, frugter og insekter. Der er særligt vigtigt for hamstere at have en vis portion af animalske og vegetabilske proteinstoffer i deres foder, da disse proteinstoffer giver disse små ”lang distanceløbere” den energi, som de har brug for.
Vores tamme hamstere er også særligt aktive dyr, der har brug for en masse energi til at løbe og klatre. For at sikre at de forbliver sunde og i god form, har hamstere derfor brug for et specielt sammensat foder, der er rigt på proteiner af høj kvalitet og vegetabilske fedt. Vitakrafts perfekte foderkoncept er lavet til at imødekomme de særlige behov, hamstere har, og det sikrer, at deres foder indeholder alt, hvad de har brug for til at leve et langt og sundt liv.
Typer af foder
Hovedfoder
Et hovedfoder som for eksempel Menu Vital dækker din hamsters basale ernæringsbehov. Hvis din hamster spiser meget selektivt, kan der med fordel fodres med Vita® Special. Vita® Special er runde all-in-one pellets, hvor hver pellet indeholder det, som din hamster behøver for en sund ernæring, og hamsteren kan derfor ikke fravælge enkelte komponenter.
Grøntfoder
Grøntfoder er rigt på fibre. Da fibre kræver rigtig meget tygning, plejer det også tænderne og holder dit kæledyr beskæftiget. Grøntfoder er blandt andet Vita Verde® Alpehø eller Vita Verde® Nature plus hø blandet med mælkebøtter og kamille.
Kräcker®:
Disse velsmagende gnaverstænger har mange forskellige funktioner. Hamstere bliver nødt til at arbejde hårdt for føden, præcis som i naturen, og det holder dem godt beskæftiget og på samme tid forhindrer kedsomhed. En hamsters tænder aldrig holder op med at vokse, og når de gnaver i en hård Kräcker® gnaverstang, slides deres tænder og holdes sunde.
Godbidder
Snacks som for eksempel Drops bruges primært til belønning, men de er også gode til at tæmme dit kæledyr og skabe bånd mellem jer.
Kosttilskud
Kosttilskud til kæledyr som for eksempel VITA Fit® Vitamin C drops eller VITA Fit® C-forte hjælper med at holde dit kæledyr stærkt og sundt. De imødekommer de specifikke ernæringsbehov, der kan opstå i bestemte livsfaser, f.eks. i perioder med vækst eller efter sygdom. De er også gavnlige for særligt aktive dyr.
Tips til fodring
- Giv et varieret foder
- Giv dagligt friske fødevarer som frugt eller frisk plantet grønt
- Vær opmærksom på skimmelsvamp. Du bør jævnlig smide det foder ud, som din hamster har samlet sammen og dagligt fjerne visne og dårlige grøntsager
- Sørg for at dit kæledyr altid har adgang til frisk vand
- Til at slide tænderne har din hamster brug for noget at gnave i, som for eksempel Kräcker® gnaverstænger
- Hæng en saltsten op i din hamsters bur, som for eksempel VITA Fit® Sel-plus, der giver vitale mineraler og sporelementer, hvilket din hamster har brug for
Adfærd & tilvænning
Adfærd
Guldhamsteren fortrækker sædvanligvis et liv i ensomhed og holdes derfor bedst alene. I modsætning er en dværghamster mere afslappet, og her er det ofte muligt at holde flere dyr sammen i et bur.
Hamstring
Hamstere er super gode til at hamstre, og de samler forråd af alt, hvad de finder i naturen. Alt spiseligt bliver samlet i deres store kinder og taget med tilbage til deres forrådskammer. Denne adfærd er absolut nødvendig for overlevelse i ørkenens ødemarker, hvor hamsteren stammer fra. I buret må du jævnligt tjekke din hamsters forrådskammer for dårlige fødevarer, for eksempel frugt.
Af naturen er hamstere natlige dyr, der ikke kravler ud af sengen før skumringstid. De har derfor brug for absolut ro og stilhed i løbet af dagen. Når de først vågner, er de ekstremt aktive, og de bruger al deres tid på at løbe rundt, klatre og lede efter føde. De nyder også at lege med dig og er ret sjove.
Et nyt familiemedlem
I løbet af de første par dage bør du forstyrre din hamster så lidt som muligt, så den kan vænne sig til dens nye omgivelser i fred og ro. Du bør derfor lave buret helt færdigt, inden hamsteren flytter ind. Hjemturen kan være ret stressende for din nye hamster. Men når den er kommet ovenpå igen, vil den begynde at udforske sine nye omgivelser og ihærdigt begynde at samle materiale sammen til at bygge en rede.
Bliv gode venner med din hamster
Når din hamster først er faldet på plads, kan du begynde at vænne den til din tilstedeværelse. Den bedste tid er om aftenen, når hamsteren er mest vågen. Den hurtigste måde at vinde din hamsters tillid på er at holde en godbid frem i buret, for eksempel en Kräcker® gnaverstang. Din hamster vil snart begynde at gnave i den og vil blive vænnet til lugten af en menneskehånd. Herefter vil du snart kunne ae den stille og roligt.