Hos os finder du produkter til et sundt og lykkeligt liv for din firbenede ven. Vitakraft tilbyder pålidelige hundesnacks, legetøj og tilbehør af høj kvalitet - til hver enkelt hunds velbefindende. Oplev vores hundeverden.
Vitakraft. Med kærlighed.
Vitakraft til hunde


Beef Stick
Unik fyldig smag, lækker duft, ekstra højt kødindhold: En Vitakraft Beef Stick® får simpelthen enhver hunds hjerte til at banke lidt hurtigere!
Produceret med den største omhu og de bedste ingredienser, er Beef Stick® den perfekte ekstra kødfulde snack til mellem måltiderne.
De mange forskellige varianter overbeviser både store og små firbenede venner.


Meat Me
Disse skånsomt tørrede kødstrimler fremstillet i Tyskland sikrer lækker nydelse af højeste kvalitet - inklusive en ekstra portion protein!
Den naturligt sunde snack er lavet af rent kød og er garanteret uden tilsætning af sukker, soja , hvede, æg, mejeriprodukter og kødmel. Den uimodståelige lækre duft overbeviser både store og små hunde. MEAT ME!® – lækker at bide i og ideel til forkælelse mellem måltiderne!


Treaties
De kødfulde Treaties er lavet in-house i Vitakrafts bageri - med de bedste råvarer og efter en sukkerfri opskrift. Treaties er ikke kun uimodståeligt lækre – de er også virkelig saftige!
Din hund vil elske dem!
- Saftige hundegodbidder med synligt fyld
- Ekstra kødfulde
- Sukkerfri opskrift
- Produceret i Tyskland
- I en genlukkelig pose


Boony Bits
Boony Bits er en lækker belønningssnack , som er ideel til træning. De vellykkede godbidder i størrelse M er ideelle til større hunde. Uimodståelig lækker og den perfekte snackstørrelse: Boony Bits passer i enhver jakkelomme uden at smuldre eller fedte.
Boony Bits er lavet efter en sukkerfri opskrift og indeholder sunde vitaminer. Ideel til alle hunde!
- Kødfuld og samtidig dejlig luftig
- Ideel som træningssnack eller som en lille belønning
- Hverken smuldrer eller fedter
- Uden tilsat sukker
- Med sunde vitaminer
- I en genlukkelig pose


Recyclesaurus
Recyclesaus-legetøjet: Det perfekte valg for miljøbevidste hundeejere! Da dinosaurerne strejfede rundt på vores planet, var der intet plastikaffald.
Stoffet og det bløde fyld i Vitakraft Recyclesaurus Toys er lavet af 100 % genanvendt PET. Af kærlighed til dyr og vores planet anvender vi også naturlige, vedvarende råmaterialer. Legetøjsserien af høj kvalitet er sjov og skåner miljøet.
Hund portrætter
Jack Russell Terrier
Andre navne
Det er let at forveksle en Jack Russell Terrier med en Parson Russell Terrier. I dag findes der to forskellige Russel Terrier racer – en Jack Russell Terrier, som henviser til en smallere race og Parson Russell Terrier som har længere ben.
Udseende
Størrelse: 25-30 cm, Vægt: 5-6 kg, Farve: hvid med sorte eller gyldenbrune markeringer, Pels: glat, ru eller pjusket
Oprindelse
Jack Russell terrieren blev oprindeligt avlet i England fra en række ældre terrier racer, dog primært Fox Terrieren. Dens navn stammer fra Pastor John Russel, en præst og jagtentusiast, der var kendt for hans avl af denne type terrier. Jack Russel terrieren var oprindeligt udviklet til at ledsage rævejægere, og dens job var at tvinge rævene ud af deres huler.
Adfærd
En Jack Russell Terrier er en livlig hund. Den er et optimalt valg for mennesker med en aktiv og sporty livsstil. Da rævejagt typisk ledsages af ryttere på hesteryg, er denne race ikke bange for heste og er meget rolige og venlige omkring dem. Derfor er Jack Russells også fantastiske ridekammerater.
Gravhund
Andre navne
Også kendt som en Dackel eller Teckel i Tyskland. Gravhunde findes i tre størrelser: standard, miniature, og kaninchen (Det er tysk for "kanin") og tre pelsvarianter: korthåret (‘glat’), lang- og ruhåret.
Udseende
Størrelse/vægt: 5 – 10 kg (standard), 3 – 4 kg (miniature), op til 3.5 kg (kaninchen), Farver: Farverne varierer alt afhængig af pelsen. Ved kort- og langhårede gravhunde er den mest almindelige farve er brun, rød (lige fra kobber til dyb rust) eller sort. Den ruhårede gravhund findes i forskellige farver, hvor ‘vildsvin’ er den mest almindelige.
Oprindelse
Tyskland. Det tyske navn for denne race er "dachshund" og betyder bogstaveligt talt "grævling hund". De blev oprindeligt opdrættet til at jage dyr i huler, såsom ræve og grævlinger ved at følge et duftspor.
Adfærd
Gravhunde er ganske rigtigt kendt for at være meget egenrådige og stædige og har derfor brug for konsekvent træning. Det kan dog være meget svært, når de kigger på dig med deres store uskyldige hundeøjne – især hvis de har gjort noget galt. Denne lille hund er også meget modig, kærlig, opmærksom, livlig og ivrig for at lære.
Særlige kendetegn
Desværre lider gravhunde ofte af rygproblemer. Forebyggelse er bedre end kur. En god kost er virkelig vigtigt, da det vil styrke dens ryg og holde hundens vægt nede (fedme bør undgås). Øvelser der styrker ryggen, er også vigtigt. Aktiviteter som at gå på trapper sætter ryggen under alvorligt pres og bør derfor undgås. Udover den daglige pleje, har gravhunde også lejlighedsvist brug for at blive trimmet.
Mops
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 30 – 35 cm, Vægt: 6 – 8 kg, Farver: Deres glatte blanke pels kan være gulbrun, ”silver fawn”, ofte med en mørkere maske eller sort.
Oprindelse
Hunde, der ligner mopsen, har været populære skødehunde for europæiske kongelige i hundreder af år. Skønt det antages, at de stammer fra Kina, skyldes det særlige udseende selektiv avl i Storbritannien.
Adfærd
Mopsens aner ses især i dens temperament. Den er en ægte ledsagerhund. Mopsen er livlig og legesyg af natur og er en meget kærlig ven. Den kan imidlertid være meget vagtsom overfor fremmede.
Pudel
Andre navne
De forskellige størrelser af pudler inkluderer Standard (Grande), Medium (Moyen), Miniature (Dwarf/Nain) og Toy, og er alle racer i sig selv.
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 45 – 60 cm (Standard), 35 – 45 cm (Medium), 28 – 35 cm (Miniature) op til 28 cm (Toy), Gennemsnitsvægt: 27 kg (Standard), 12 kg (Medium), 7 kg (Miniature) and 3.5 kg (Toy), Farve: hvid, abrikos, sølv, brun og sort, sort og gyldenbrun, sort og hvid.
Oprindelse
Pudlens præcise oprindelse er ukendt, men det antages at den stammer fra en Barbet, der oprindelig var avlet til at jage ænder.
Adfærd
Pudler er intelligente og lette at træne. De er kærlige og har en venlig personlighed, hvilket har gjort dem til én af de mest populære familiekæledyr og ledsagerhunde. Pudler holder af at lave tricks og kan også godt lide at få ros for dette.
Særlige kendetegn
Pudler kræver daglig pleje og regelmæssig klipning. Mange avlsregistre tillader kun visse klipninger (frisurer) til pudler, der deltager i konkurrencer.
Labrador Retriever
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 54 – 60 cm, Vægt: 25 – 30 kg, Farver: gul, chokoladebrun og sort, den er altid ensfarvet.
Oprindelse
Selvom Labradoren først blev selektivt avlet i Storbritannien, stammer den fra Newfoundland.
Adfærd
Labradoren er en meget venlig og kærlig hund. Den var oprindelig en jagthund, og den elsker at svømme og vil ikke engang vige væk fra koldt vand. På grund af dette har den længe været brugt til jagt af ænder. ”To retrieve” betyder at hente (en fugl). Før i tiden blev den endda brugt af fiskere. I dag bliver Labradoren brugt til mange forskellige formål, blandt andet som hundefører for blinde, som redningshunde og selvfølgelig som et populært familiekæledyr.
Schæfer
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 55 – 65 cm, Vægt: 34 – 43 kg, Farver: helt sort, helt hvid er mulige farver, selvom den mest hyppige farve er gyldenbrun/sort og rød/sort.
Oprindelse
I slutningen af det 19. århundrede ledte en preussisk ex-kavalerikaptajn efter den perfekte hund. Han fandt den i form af en ung arbejdshund, der var blevet opdrættet til at vogte får. Denne hund blev senere midtpunkt for den nyligt stiftede Verein für Deutsche Schäferhunde (Foreningen for schæferhunde). På trods af dets oprindelse som hyrdehund, hvorfra det engelske navn for en Schæfter, a Shepard tydeligvis stammer, skyldes racens succes, at den er en fremragende arbejdshund.
Adfærd
En schæferhund er en selvsikker hund med et ligevægtigt temperament. De er loyale af natur og går godt i spænd med mennesker, de kender. Racen er præget af en villighed til at lære og ivrighed efter at have et formål. Træning er derfor meget vigtigt for en schæferhund. Deres skarpe lugte- og høresans betyder, at de ofte bliver trænet til at være vagthund, politihund og er også fremragende førerhunde eller redningshunde.
Boxer
Andre navne
German Boxer, Deutscher Boxer
Udseende
Størrelse: 53 – 62 cm, Vægt: 25 – 32 kg, Farver: gulbrun og stribet, undersiden på maven, fødderne, halsen og panden er ofte hvid og hovedet er ofte sort.
Oprindelse
Forfædrene til Boxeren som vi kender den i dag, er den nu uddøde Bullenbeisser, der oprindeligt blev opdrættet til jagt. Den blev imidlertid også krydset med andre racer af bulldogs. De første Boxere, der ligner den race, som vi kender i dag, blev skabt i Tyskland omkring slutningen af det 19. århundrede.
Adfærd
Boxere er meget familievenlige hunde, der er kendte for deres kærlighed og trofasthed mod deres husstand. De har også en tendens til at være meget gode til børn. Trods deres oprindelse som kamphund har Boxeren, som vi kender den i dag, et roligt, venligt og mildt temperament, og den er hurtig og ivrig til at lære.
Afghansk mynde
Andre navne
Kuchi jagthund, Tāzī, Balkh jagthund, Baluchi jagthund, Barutzy jagthund, Shalgar jagthund, Kabul jagthund, Galanday jagthund
Udseende
Størrelse: 63 – 74 cm, Vægt: 23 – 27 kg, Farve: Mange forskellige farver, men lysere farver (som hvid og rød) er især populære.
Oprindelse
Som det antydes på navnet, stammer denne imponerede mynde fra Afghanistan, hvor lignende hunde har levet i mere end 4000 år. Hunde, der ligner den Afghanske mynde, er blevet skildret på malerier, der stammer fra det gamle Egypten, hvilket hentyder til, at racen er endnu ældre end dette. I Europa er disse hunde blevet avlet siden slutningen af det 19. århundrede. Forfædre til den Afghanske mynde som vi kender i dag, blev oprindeligt brugt som fårehunde eller jagthunde. I dag bruges de dog mest til væddeløbshunde og er også et meget populært familiekæledyr og ledsagerhund.
Adfærd
En Afghanske myndes temperament passer godt til dens eksotiske udseende, da den godt kan være meget reserveret og tilbageholden overfor fremmede. Men på samme tid har den også en meget mild og sensitiv natur. Den kan være ret stædig, og den kræver tålmodighed og indsigtsfuld træning.
Særlige kendetegn
På trods af dens tykke, bløde og vedligeholdelseskrævende pels, er en Afghansk mynde ikke særlig følsom overfor varme. Ligesom en mynde, kræver en Afghansk mynde dagligt masser af motion.
Beagle
Andre navne
Engelsk Beagle
Udseende
Størrelse: 33 – 40 cm, Vægt: 18 – 27 kg, Farver: Der er mange mulige farvekombinationer (undtagen en ensfarvet), men trikolore (hvid med store sorte områder og en lys brun skygge) er det mest almindelige. Halen har en hvid spids.
Oprindelse
Storbritannien. Beagles var primært udviklet til at jage harer i flok, en aktivitet der er kendt som ”beagling” (At jage med Beagles)
Adfærd
Beagles har en meget venlig natur. De er stille og kærlige og er let at begejstre. De går generelt godt i spænd med andre hunde. Denne race er især en god hund til aktive ejere. De kan godt lide lange gåture med masser af muligheder for at snuse rundt. Det er et flokdyr af natur, og en Beagle udvikler et stærkt bånd med dens familie.
Særlige kendetegn
Beagles har ofte et behageligt temperament, de er lærenemme og er forholdsvist lette at holde af.
Border Collie
Udseende
Størrelse: 43 – 54 cm, Vægt: 13 – 22 kg, Farver: hvid, sort, gulbrun, trefarvet; sort og hvid, hvor hvid er den mest almindelige farve.
Oprindelse
Border Collie er oprindeligt fra grænselandet mellem England og Skotland, hvor den blev opdrættet til at vogte dyr.
Adfærd
En Border Collie er en meget venlig og intelligent hund. De har uendelig energi og er altid ivrige efter at lære. Giv dem noget nyttigt at lave, og de vil være glade. Border Collies er perfekt egnede til agilitytræning og har blandt andet vundet utallige præmier i denne sport i nyere tid. Ligesom andre intelligente hunde, kræver en Border Collie konstant mental stimulering. Får de det, kan man være sikker på at have en glad, entusiastisk og rolig hund.
Særlige kendetegn
Border Colliens historie er fyldt af myter og legender. Dens forfædre menes at være blevet bragt til Skotland af vikingerne. Pga. deres fantastiske evner til at vogte får, siges det, at Border Collien har hypnotiske øjne og er i stand til at tryllebinde køer.
Cocker Spaniel
Andre navne
Engelsk Cocker Spaniel
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 38 – 41 cm, Vægt: 13 – 15 kg, Farver: der er mange mulige, men rød/gylden og sort er de mest almindelige.
Oprindelse
Denne race stammer fra Storbritannien, hvor den blev brugt som jagthund, når vildt skulle drives mod skydevåbnene.
Adfærd
En Cocker Spaniel er kendt for at være godmodig, mild og kærlig. Med den rette træning er de lydige og villige til at lære. Da det er en sensitiv race, må træningen være konsekvent og meget nænsom. Det er en populær familiehund, og en Cocker Spanielen også kendt for at tolerere andre hunde.
Blandede racer
Udseende
Hunde af blandede racer kommer i alle størrelser, farver og pelse.
Oprindelse
Skønt hunde af blandede racer ikke tilhører en specifik race, fortjener de en plads blandt hundeportrætterne, da de udgør en meget stor del af vores kæledyrshunde.
Hunde af blandede racer er hunde, der ikke tilhører en officielt anerkendt race og ikke er et resultat af bevidst avl. Det er både hunde, hvis arv er et stort mysterium, samt hunde med ren avlede forfædre. I det sidste tilfælde er det ofte muligt at gætte forældrenes race bare ved at se på dem.
Adfærd
Som med deres udseende kan hunde af blandede racer også have mange forskellige personligheder. De er en forskelligartet gruppe, og hunde af blandede racer kan være livlige eller rolige, eller kærlige eller sky, vagtsomme eller tillidsfulde.
Særlige kendetegn
Hunde af blandede racer betragtes som særligt energiske og sunde, og de lever ofte længe, måske fordi de ikke er disponerede for eventuelle genetiske skavanker, der kan ses hos selektivt avlede dyr. De har sjældent ekstreme fysiske færdigheder og de sundhedsmæssige helbredsproblemer, der følger.
Golden Retriever
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 51 – 61 cm, Vægt: 32 – 35 kg, Farver: forskellige nuancer af gyldne eller creme farver.
Oprindelse
En Golden Retriever er en race, der oprindeligt blev avlet af flere andre jagthunde, blandt andet en Irsk setter og blodhund.
Adfærd
Golden Retrievere blev tidligere brugt som jagthunde til at hente fuglevildt. Pga. deres instinktive kærlighed til vand bliver de ofte brugt til at hente nedskudte ænder. De kan dog meget mere end at være dygtige jagthunde. Deres meget sociale og milde væsen, lyst til at behage og deres villighed til at lære, gør dem til en perfekt ledsager. Pga. dette bruges de også som førerhunde eller redningshunde.
Grand Danois
Andre navne
Også kendt som German Mastiff eller Great Dane.
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 70 – 90 cm, Vægt: op til 60 kg, Farver: gulbrun, blå, sort, stribet og harlekinmønstret.
Oprindelse
Racen stammer fra Tyskland, fra krydsninger mellem lige store hunde, som den irske ulvehund, en mynde og den gigantiske engelske Mastiff. Grand Danois var specielt avlet til brug ved bjørne- og vildsvinejagt og var særligt populær ved de kongelige.
Adfærd
På trods af dens imponerende størrelse og dens oprindelse som jagthund til stort vildt, er en Grand Danois meget rolig og mild af natur med et ligevægtigt temperament. En Grand Danois er meget sensitiv og har brug for kærlige omgivelser med den rette omsorg og træning allerede fra en tidlig alder for at sikre, at den bliver en god ledsager.
Langhåret Collie
Andre navne
Skotsk Collie
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 51 – 61 cm, Vægt: 18 – 32 kg, Farver: sort og hvid og hvid, ”blue merle” og tre farvet.
Oprindelse
En Langhåret Collie, som også nogle gange kaldes Lassie hunde (på grund af den fiktive fortælling om hunden af samme navn), blev oprindeligt opdrættet i Skotland til at vogte får.
Adfærd
En Langhåret Collie er en intelligent hund med et ligevægtigt temperament. Den er særdeles loyal og nyder menneskers selskab, selvom den kan være på vagt overfor fremmede. Det er en sensitiv race, som skal trænes med konsekvens og forståelse.
Foxterrier
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: to 40 cm, Vægt: op til 8.5 kg, Farve: For det meste hvid med sorte og gulbrune markeringer.
Oprindelse
Som navnet antyder, er en Foxterrier en jagthund, som oprindeligt blev opdrættet pga. dens evne til at drive ræve ud af deres huller. Den blev først anerkendt som en race i England i 1876.
Adfærd
En Foxterrier er en typisk terrier. Den er livlig og venlig med et strejf af stædighed. På grund af dette kræver denne kærlige hund konsekvent og indsigtsfuld træning.
Særlige kendetegn
Foxterrier referer faktisk til to forskellige racer af terrierhunden: Den glathårede Foxterrier og den ruhårede Foxterrier. Den glathårede Foxterrier er den ældste af de to racer, selvom den ruhårede er blevet mere almindelig i nyere tid.
Bulldog
Andre navn
Engelsk Bulldog
Udseende
Størrelse/skulderhøjde: 30 – 36 cm, Vægt: 22 – 36 kg, Farver: rød og hvid eller stribet (blandede farver, ofte i bølger eller uregelmæssige striber)
Oprindelse
Storbritannien. Som navnet antyder, var hunden oprindeligt opdrættet til at være en kamphund og den blev oprindeligt brugt til ”bullbaiting”.
Adfærd
Pga. deres oprindelige formål blev bulldogs opdrættet til at være aggressive. Det er ikke længere tilfældet, og i dag har en bulldog et kærligt og roligt gemyt. Dens omgængelige natur betyder også at den sjældent bliver nervøs eller aggressiv.
Old English Sheepdog
Andre navne
Nogle af racens tidligere navne er blandt andet Shepherd's Dog og Bob-tailed Sheepdog.
Udseende
Size: 55 – 65 cm, Vægt: ca. 30 kg, Farver: alle nuancer af grå, skimmel, blå eller ”blue merle” med mulige hvide markeringer
Oprindelse
Skønt denne race stammer fra England, er dens rødder mere internationale. Det er blevet spekuleret i, om dens forfædre er den russiske ovtcharka, en Briard fra Frankrig, en Bergamasco, pudel og den skotske hjortehund. Som navnet antyder, blev racen Old English Sheepdog opdrættet til at være arbejdshund for hyrder.
Adfærd
Old English Sheepdog er en intelligent og godmodig hund, der er ivrig efter at lære. Ligesom andre intelligente hunde har de brug for at lave noget nyttigt, og de holder af at blive givet en særlig opgave. For ideer og rådgivning kan det være en nyttigt at besøge en hundetræningsskole eller klub.
Særlige kendetegn
Dens lang pels kræver daglig pleje for at undgå sammenfiltringer. Hvis pelsen bliver for sammenfiltret, bør den klippes. Old English Sheepdog bliver stadig kaldt Bob-tail (eller stumphale), da halerne på denne race historiskset blev kuperet. Nu om dage bliver mange Old English Sheepdog naturligt født med en stumphale. Så selvom dette kendetegn forekommer tilfældigt, er det blevet en præference for racen. Det har dog intet at gøre med den tidligere praksis.
Vejledning
Køb og & udstyr
En sofistikeret fuldblodshund eller en fræk blandet race? Alle hunde har deres egne særlige kendetegn. Hvilken slags hund du vælger, er først og fremmest et spørgsmål om personlig smag. Det er ikke altid racen der vigtigst, og nogle gange er det kærlighed ved første blik.
Gode råd ved køb af hund
Der er forskellige måder at finde en hund på. Hvis du f.eks. kigger efter en puddelhund med stamtavle, kan du besøge en registreret opdrætter. Du kan finde deres adresser hos lokale hundeavlsforeninger. Der er også dyreværn med hunde, der leder efter et nyt kærligt hjem.
Tegn på en sund hund:
- En sprudlende og livlig adfærd
- En kraftig pels
- Lyst tandkød (røde pletter kan være et tegn på betændelse)
- Fugtig, kølig næse (fri for udflåd eller slim)
- Klare øjne
- Rene ører
Checkliste ved køb af det første udstyr
For virkelig at føle sig hjemme har en hund brug for forskelligt tilbehør udover foder:
- Et hyggeligt sted som kun tilhører hunden, hvor den har en kurv eller et tæppe
- Madskåle (f.eks. i rustfrit stål) og en drikkeskål
- Legetøj, der kan holde din hund beskæftiget, f.eks. en bold eller et reb
- Halsbånd og en hundesele
- Kam og børste til pleje af pelsen
- Tyggeben til at holde din hund beskæftiget og til at rense dens tænder og gummer.
- Foder som dækker de daglige ernæringsmæssige behov
- Snacks til brug som belønning, f.eks. Beef Stick® eller Treaties Bits®
Pleje af dit kæledyr
At eje en hund er et stort ansvar. Da hunde er flokdyr, der ikke har udviklet sig til at leve alene, betragter de deres ejere som deres flok. Nogle racer har særlige egenskaber eller særlige behov, som man skal tage højde for. Det vigtigste at huske, når man holder en hund og det gælder alle racer, er, at hunden skal have tilstrækkelig motion og regelmæssige helbredsundersøgelser.
Pleje af pels
Korthårede hunde bør børstes en gang om ugen, mens langhårede hunde kræver mere intensiv pleje hver dag. Hunde vil gerne lugte som hunde, og derfor ruller de sig sommetider i ting, som vi mennesker synes, er ulækkert. Når du bader eller bruser en snavset hund, er det bedst at bruge en mild shampoo, der er lavet til hunde, f.eks. Bello® Shampoo der indeholder vitaminer og proteiner.
Poter og kløer
Hvis ikke hunden løber rundt på hårdt underlag særlig ofte, kan dens kløer blive for lange. Hvis det er tilfældet, må de klippes. Her kan din dyrlæge hjælpe. Trædepuderne under hundens poter er meget følsomme overfor sne, is og vejsalt. Du bør derfor tjekke dem med jævne mellemrum i løbet af vinteren og skylle dem, når det er nødvendigt.
Tænder
Tyggeben hjælper med at holde din hunds tænder sunde. Vi anbefaler også tyggestænger med tandrensende ingredienser som for eksempel Dental 3in1.
Ører
Vær omhyggeligt med at rengøre din hunds ører med et tørt håndklæde en gang om ugen. Det er især vigtigt ved langhårede hunde.
Et rent sted at sove og spise
Brug varmt vand til at vaske mad- og drikkeskålen efter hvert måltid eller mindst en gang om dagen. Du bør også ryste din hunds sovetæppe eller hundekurv en gang om dagen og vaske det med jævne mellemrum.
Foder
Det perfekte foder
Hvis du sørger for at give din hund et foder, der dækker dens grundlæggende ernæringsbehov, sikrer du den et sundt og godt liv. De ingredienser der bruges i Vitakraft produkter er udvalgt på baggrund af videnskabelig forskning, og der tages hensyn til de naturlige ernæringsmæssige behov, der ses hos ulve og vildhunde.
Som efterkommere af ulve har hunde flere ulvelignende egenskaber. De er jægere og kødædere. Det vil dog være lidt mere retvisende at kalde dem ”primært kødædende”, da både ulve og vildhunde også spiser plantemateriale. Nogle gange spiser de det direkte fra bær, græsser osv. Andre gange indtager de plantematerialet gennem deres byttes mave.
Typer af foder
Hovedfoder
Et hovedfoder dækker din hunds grundlæggende ernæringsbehov.
Snacks / godbidder
Velsmagende snacks bruges bedst som belønning og er meget hjælpsomme, når du træner din hund. De skal dog være både sunde og egnede til dit kæledyr. Nogle snacks har også en ekstra funktion, som f.eks. Dental 3in1. Uanset om det skal være allergivenligt, kornfrit eller fedtfattigt, så har Vitakraft flere forskellige snacks til særlige behov.
Tyggeben
Tyggeben er perfekte til at beskæftige din hund samtidig med, at de plejer tænderne. Udover de naturlige tyggeben anbefales de velsmagende DELI CHEWS også.
Kosttilskud
Kosttilskud er med til at styrke din hund og fremme dens trivsel. De imødekommer de særlige ernæringsbehov, der kan opstå i bestemte livsfaser, f.eks. i perioder med vækst, efter sygdom eller drægtighed. De kan også være gavnlige for meget aktive dyr.
Tips til fodring:
- Fodr din voksne hund to gange om dagen og dine hvalpe tre gange om dagen
- Fodr på faste tidspunkter
- Server foderet ved stuetemperatur
- Forstyr ikke din hund, mens den spiser
- Fjern letfordærvelige madrester
- Vask alle skåle grundigt efter hvert måltid
- Stil altid frisk vand til rådighed
- Giv tandplejende snacks, som f.eks. Dental 3in1 efter alle måltider
Opførsel og opvækst
Det er vigtigt at forstå din hunds adfærd for at kunne danne en tæt relation.
Du bør have følgende grundprincipper i tankerne, når du opdrætter din hund:
- En ung hund kender ikke allerede grænserne for, hvad der kan accepteres. Hvis den tester og overskrider dine grænser, er det vigtigt, at det får konsekvenser.
- En hund må lære at acceptere, at det er dens ejer, der er ”flokkens” alfahan eller hun.
- Dine kommandoer må være korte og tydelige, f.eks. ”sit”, ”kom”, ”aflever”
- Eftersom hunde ikke kan koncentrere sig i længere tid, er det bedst at gøre dine træningspas korte.
- Ros og beløn din hund, når den gør noget godt.
- Træning bør være sjovt for din hund, og det er en god ide at slutte hver træning med en øvelse, din hund allerede kan eller med en leg.
Hvordan toilettræner man med en hvalp
Efter hvert måltid, lur eller leg bør du hurtigt tage din hvalp med udenfor og vise den, hvor den skal klare ”sagerne”. Du bør skynde dig, hvis din hund virker urolig eller begynder at løbe rundt i cirkler. Ros og en godbid (f.eks. Vitakraft Beef Stick®) kan tilskynde toilettræningsprocessen.
Introduktion af halsbånd og line
Inden du tager på din første gåtur, bør du vænne din hund til halsbåndet og linen inde i huset. Start med kortvarigt at give din hund halsbåndet på og hold øje med den. Ros og belønning kan også hjælpe.
En tålmodig og kærlig opvækst
Hunde er især lærenemme, hvis de kan se, at deres ejer er tilfreds med deres opførsel. Det er derfor vigtigt at rose den, så snart den gør noget rigtigt og give den en belønning. Med dette i tankerne har Vitakraft udviklet et varieret udvalg af produkter i praktiske emballagestørrelser.
Disse snacks indeholder vigtige næringsstoffer og smager godt.