Ofte stillede spørgsmål om hunde

Hunde DK

Vis alle svar
Skjul alle svar
  • Hvordan vænner jeg min hvalp til at køre i bil?

    Mange hundeopdrættere vænner allerede meget tidligt deres hvalpe til at køre i bil, blandt andet når de kører dem til dyrlægen. Denne træning bør efter behov fortsætte i deres nye hjem. Alle dyr reagerer forskelligt, når de kører i bil. Nogle hunde synes godt om det, mens andre bliver bange eller meget urolige.

    Med nogle hunde har du brug for meget tålmodighed. I første omgang kan du træne at komme ind og ud af bilen mens du hele tiden roser og belønner din hund. Øvelserne kan intensiveres med korte køreture, der gradvist bliver længere. Vigtigst er, at hunden altid er godt sikret i bilen.

  • Hvorfor er varedeklarationen på emballagen nogle gange forskellig fra det, der står på hjemmesiden?

    Vi ændrer af og til på varedeklarationerne i overensstemmelse med lovmæssige ændringer af regler eller for at forbedre smagen for dyrene. Disse ændringer betyder naturligvis, at produkternes emballage også skal justeres. Det kan også være, at nye lovmæssige ændringer vedrørende dyrefoder kun gælder varedeklarationen, og at opskriften derfor ikke behøver at blive ændret. I sådanne tilfælde ændrer vi også på produktets emballage.

    Når det er nødvendigt, kan vi hurtigt opdatere informationer og ændre billeder online, men det tager længere tid med detailhandlen, og derfor kan man nogle gange i perioder finde både nye og gamle opskrifter samt nye og gamle emballager i butikkerne.

  • Hvordan bruger jeg bedst snacks / godbidder?

    Snacks bruges bedst til træning eller hvis du ønsker at forkæle din hund. Eksempelvis, hvis din hund gør noget godt, som for eksempel at følge en instruktion, når den bliver trænet, bør du rose den og give den en belønning. Positiv feedback gør, at hunden lærer hurtigere og mere langvarigt. Snacks er derfor ofte en fremragende hjælp. Ved at fodre hundesnacken fra hånden, styrkes båndet mellem hund og ejer yderligere.

    Snacks er også et godt supplement til dit kæledyrs daglige foder. Nogle hundesnacks er for eksempel udviklet til at gavne hunden, da de styrker dens tandhygiejne.

    Uanset årsagen til at du forkæler din firbenede ven, så husk at reducere mængden af hovedfoderet i overensstemmelse hermed.

  • Hvordan ved jeg om min hund er allergisk overfor særlige fødevarer?

    Flere og flere kæledyr lider af allergi. Dette kan føre til fordøjelses- eller hudproblemer. Du kan prøve at fodre med et specialfoder, der indeholder få udvalgte ingredienser, der er kendt for at have en særlig lav risiko i forhold til at forårsage allergier. I mange tilfælde er dette alt, hvad du behøver.


    Hvis der ikke ses nogen forbedringer, eller hvis forholdene bliver værre, anbefaler vi, at du opsøger en dyrlæge. Sammen kan I udvælge en såkaldt eliminationskost. Indledningsvist bør denne kost kun indeholde to ingredienser, for eksempel kylling og ris. Listen kan så gradvist udvides for at se, hvilken indflydelse nye fødevarer kan have på allergien. I slutningen af eliminationskosten ved hundeejeren, hvilke fødevarer deres kæledyr kan tale, og hvilke der bør undgås.

  • Min hund er overvægtig, hvad kan jeg gøre?

    Fedme hos hunde skyldes ofte, at de spiser for meget, får for mange kalorier og for lidt motion. I nogle tilfælde kan sygdom være årsagen, og vi råder dig til at kontakte din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

    I de fleste tilfælde er det nok dagligt at gå længere ture og holde den i form ved at spille bold og lege kaste og fange lege. Hundemad med lavt kalorieindhold er også en mulighed.

    Hvis du ikke kan motionere mere med din hund pga. sygdom eller alderdom, så spørg din dyrlæge efter en kostplan, samt om hvordan du kan motionere skånsomt med den.