Vitakraft til katte. Med kærlighed.

Alt, hvad din kat har brug for til at føle sig godt tilpas

Vi har produkter til et sundt og lykkeligt liv for din kat. Vitakraft tilbyder pålidelig og høj kvalitet i katte-snacks, legetøj og tilbehør - til trivsel for hver enkelt kat. Du kan finde nyttige tips og tricks i vores guider og dyreportrætter. Oplev vores katteverden.

Vitakraft. Med kærlighed.

Luk

Poésie® Delice

Saftig kalkun, mør kyllingefilet, velsmagende oksekød, lækkert hjerte. Pose efter pose med naturlige stykker kvalitetskød – ren nydelse for din kat. I en ekstra lækker sauce eller som en velsmagende gelé.

Poésie® Délice tilbydes også i lækre fiskevarianter. Naturligvis i certificeret MSC-kvalitet fra bæredygtigt fiskeri. Dette vådfoder til katte er:

  • Ikke tilsat korn
  • Ikke tilsat sukker
  • Uden kunstige farvestoffer eller konserveringsmidler
  • Uden kunstige smagsstoffer

 

Mere information
Luk
Luk

Cat Sticks

Hver kat går amok efter disse kødfulde sticks! Lækker duft, uimodståelig smag - uden kunstige smagsforstærkere. Praktisk: Hver pind er individuelt pakket ind - dette bevarer friskheden og aromaen.

  • Kød/fisk indhold over 95%
  • Sukkerfri formel
  • Med rillestreger: perfekt at dele i mindre stykker
  • Uden farvestoffer
  • Uden kunstige smagsforstærkere
  • 3 pinde i et sæt
  • Produceret i Tyskland
Mere information
Luk
Luk

Cat Yums

Mmmmm... yummy! De ekstra kødfulde Cat Yums® er lavet i en unik proces - med de bedste ingredienser og efter en sukkerfri opskrift. Det særlige: Hver snack er nænsomt tilberedt i ovnen. Dette gør, at Cat Yums® ikke kun er uimodståeligt lækre, men også bløde og saftige. Din kat vil elske disse kødfulde snacks!

  • Saftige kattesnacks med synligt fyld
  • Forsigtigt tilberedt i ovnen
  • Sukkerfri formel
  • Ingen korn, ingen soja
  • I en genlukkelig pose
Mere information
Luk
Luk

Liquid Snack

Et absolut højdepunkt for din kat: vores cremede snack til mellem måltiderne! Giv den kaloriefattige, uimodståelige snack enten alene, direkte fra tuben eller som topping på foderet for at øge accepten.

  • Cremet let forkælelsessnack
  • Lavt kalorieindhold
  • Til katte fra 3. måned
  • Uden farvestoffer
  • Uden kunstige smagsstoffer
  • Uden konserveringsstoffer
  • 6 individuelt indpakkede snacks i papkasse

 

Mere information
Luk
Luk

Natural Clean

Bæredygtigt kattegrus fremstillet i Tyskland: Naturligt, rent klumpende plantefibergrus er lavet af 100 % naturlige, vedvarende råmaterialer. Dette skåner ikke kun miljøet, men gør også gruset fuldstændig biologisk nedbrydeligt, så det kan smides ud i komposten.

En anden fordel ved de behageligt bløde plantefibre: De små støvfrie korn er særligt skånsomme mod kattepoter. Natural Clean plantefibergrus absorberer væsker og lugte længe og effektivt, hvilket resulterer i dannelsen af rene, faste klumper, som let kan fjernes.

  • Behagelig naturlig kornduft
  • Beskytter miljøet
  • Skånsom mod kattepoter
  • Super absorberende
  • Binder øjeblikkeligt lugte
Mere information
Luk

Kat portrætter

Klik på katteracen for at læse mere!

Vejledning – Katte

Værd at vide

Køb & udstyr

Kat med stamtavle eller en mere almindelig huskat? Alle katte har deres helt egne karaktertræk og deres race spiller kun en lille rolle. Hvilken slags kat du vælger, er først og fremmest et spørgsmål om personlig smag. Vores raceportrætter hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.

Gode råd ved køb af kat

Mange katteelskere får deres kæledyr ved en tilfældighed, for eksempel når en kat tilhører en ven, som har et kuld af små killinger, der har behov for et nyt hjem. Katte sættes også ofte til salg i den lokale avis. Dyrehandlere kan ligeledes hjælpe med at finde en ny kat og har opslagstavler med annoncer med killinger eller katte, der leder efter et nyt hjem. Dyreværn er et andet udmærket sted at kigge, da de her ofte har flere katte, der mangler en ny og kærlig familie.

Det er bedst at købe katte med stamtavler hos en registreretopdrætter. Du kan finde adresser hos din lokale dyrlæge, katteavler eller dyrehandler.

Tegn på en sund kat:

  • En livlig og aktiv adfærd
  • En blank og blød pels
  • Lyst tandkød (røde pletter kan være et tegn på betændelse)
  • Tør, varm næse (fri for udflåd eller slim)
  • Klare øjne
  • Rene ører

Checkliste ved køb af det første udstyr

For virkelig at føle sig hjemme har en kat brug for forskelligt tilbehør udover foder:

  • Et hyggeligt sted som kun tilhører katten, hvor den kan rulle sig sammen
  • Madskåle (f.eks. i rustfrit stål) og en drikkeskål
  • Kattebakke med en kant, der buer indad
  • Kattegrus der absorberer lugt, f.eks. Vitakraft Magic CLEAN®
  • Katteskovl til at fjerne kattens efterladenskaber
  • Legetøj til at holde katten beskæftiget, f.eks. en lille kugle
  • Kam og børste til plejning  
  • Kradsetræ til klatring og slibning af kløer
  • Kattetransportbur til når man besøger dyrlægen
  • Foder som dækker de daglige ernæringsmæssige behov
  • Snacks til brug som belønning, f.eks. Vitakraft Cat Stick® eller Cat Yums®

Foder

Det perfekte foder

Huskatte er stadig jægere i hjertet, og deres kroppe er designet til at fordøje kød og dyreproteiner med højt energiindhold. Men katte er ikke kun kødædere. De indtager også vitaminrige vegetabilske biprodukter fra byttedyrets mave. Vores huskatte har derfor brug for en afbalanceret, proteinrig diæt, der opfylder deres særlige ernæringsbehov. Som ægte connaisseurs elsker katte også variation, og Vitakraft sortimentet har noget, der passer til enhver smag.

Typer af foder

Hovedfoder

Et hovedfoder, som den velsmagende POESIE®, dækker din kats grundlæggende ernæringsbehov.  

Snacks

Velsmagende godbidder er primært en måde at forkæle din kat på. De skal dog stadig være sunde og egnede til din kat. Nogle snacks har endda en ekstra funktion, som for eksempel VITA Dent® som hjælper med at holde tænderne sunde.

Kosttilskud

Kosttilskud som Vitakrafts gennemprøvede VITA BON® tabletter er med til at styrke din kat og fremme dens trivsel. De imødekommer de specifikke ernæringsbehov, der kan opstå i bestemte livsfaser, f.eks. i perioder med vækst, efter sygdom eller drægtighed.

Tips til fodring:

  • Katte spiser forskellige måltider på forskellige tidspunkter af dagen
  • Server altid foderet ved stuetemperatur
  • Fodr på faste tidspunkter
  • Mål portionerne nøjagtigt af, så der ikke er rester tilbage
  • Fjern de madrester som ikke bliver spist
  • Vask madskålene af efter hvert måltid
  • Sørg for at give en varieret kost
  • Sørg for, at der altid er frisk vand
  • Katte spiser kattegræs, f.eks. Vitakraft Cat Grass som hjælper dem med at hoste de hår op, som de kommer til at sluge, når de rengør sig selv og indtager vigtige næringsstoffer
  • Giv kun din kat laktosereduceret mælk, da komælk kan forårsage fordøjelsesproblemer hos voksne katte

Opførsel og opvækst

Opførsel

Den første kærlighedshistorie mellem mennesker og katte begyndte i det gamle Egypten. Og det var kattene, der tog det første skridt til at flytte ind i menneskets verden. Datidens kornlagere tiltrak mange mus, og katte var glade for at påtage sig arbejdet som musejægere. Det gjorde kattene meget værdsatte, og de blev tilmed også anset som guder.

Katte udstråler en følelse af fred og tilfredshed og kan indimellem næsten opføre sig som mennesker. De viser kærlighed gennem kropslig kontakt og kan reagere arrogant, hvis ikke de får nok opmærksomhed. Ved hjælp af deres intelligens og udtalte evne til at reagere på humørsvingninger, ved de præcis, hvordan deres ejere har det.

Uanset om de er en del af en familie, eller om de holder en person, der bor alene, med selskab, så kan katte tilpasse sig (næsten) alle husstande, så længe de bliver behandlet med kærlighed. De kan endda vænne sig til livet i en bylejlighed, hvis de er opvokset i et sådant miljø og får masser af opmærksomhed.

Et nyt familiemedlem

Til at begynde med har en kat brug for lidt tid til at vænne sig til sit nye hjem. Hvis du opholder dig i nærheden og taler roligt til den, vil den snart gå på opdagelse i dens nye territorium med stor interesse og efter kort tid begynde at føle sig hjemme.

Katte hilser på ”deres” ejere ved at gnide hovedet mod dem, ligesom de reagerer på deres kattevenner på samme måde.

Katte kan enes med hinanden

Katte elsker menneskers selskab. Men de kan også godt blive venner med andre katte, selvom det er bedst, hvis hver kat har sit eget territorium i hjemmet.

To kattesøskende enes som regel utroligt godt. Men det er også muligt at holde en ung kat sammen med en ældre kat. Det er vigtigt at sørge for, at alle dyr har deres egen madskål, samt at den ældre kat fortsat får den opmærksomhed, den fik før.

Katteentusiaster kan ofte fortælle, at visse katte med stamtavler klarer sig særligt godt sammen, det gælder f.eks. en temperamentsfuld Siameserkat og en mere rolig Perserkat.

Brug af kattebakken

Katte behøver meget lidt træning, da de instinktivt ved, hvordan de skal opføre sig og bruge kattebakken. Per natur er katte meget renlige, og de lærer ofte fra deres mor, hvordan de skal bruge kattebakken. Du bør dog stadig sætte en ung kat i kattebakken efter hvert måltid, så den hurtigt lærer, hvordan den skal klare ”sagerne”. Da kattebakken er det eneste sted i huset, hvor katten kan grave, vil den ofte instinktivt søge den.

Pleje af dit kæledyr

Pleje og rengøring

Katte er renlige dyr, der rengør sig selv flere gange om dagen. Nogle gange har de dog brug for lidt ekstra hjælp.

Pleje af pels

Korthårede katte har brug for at blive børstet fra tid til anden og især i foråret, hvor de fælder. Langhårede katte har brug for at blive børstet regelmæssigt med en speciel metalkam, så deres pels forbliver ren og blank.

Kløer

Katte der bor indenfor, kan have brug for at få deres kløer klippet. Din dyrlæge viser dig gerne, hvordan dette skal gøres.

Bad

De fleste katte er bange for vand og skal derfor kun bades, hvis det er absolut nødvendigt. Hvis du bader din kat, skal du bruge en mild katteshampoo.

Kattebakken

Fjern dagligt beskidt kattegrus fra kattebakken og fyld den op med nyt kattegrus. Vask kattebakken en gang om ugen med varmt vand og udskift herefter alt kattegruset. Ved brug af nogle slags af kattegrus kan intervallet mellem udskiftning af kattegruset vare længere, f.eks. når du bruger Vitakraft Magic CLEAN® (Op til fire uger). Brug ikke stærke rengøringsmidler på kattebakken. Katte har meget sensitive næser!